Q&A
Hvad er HappiTime?
Den tid man selv disponer over. At få mest mulig tid til at gøre egne ting med ens familie og i ens lokalsamfund, at få tid til ens hobbies eller bare slappe af. At selv kunne vælge om man vil sælge sin tid mod betaling eller gøre frivilligt arbejde uden betaling for at hjælpe andre.
Hvad er un-HappiTime?
At andre mod ens vilje disponer og stjæler ens tid som f.eks. det offentlige ved at forlange at man gratis sætter sig ind i stigende komplekse regler, offentlige formularer og skal betale indkomstskatter og højere end nødvendige dagligvarepriser for at kunne overleve.
Hvorfor HappiTime?
Fordi fremskridt og social fremgang ikke er et spøgsmål om længere levealder; men at kunne disponere over ens egen tid.
FN - De forende Nationer har i årtier målt social fremgang ved at se på indkomster, uddannelse og levealder?
Ja, men større indkomster, bedre uddannelser og længere levealder har samtidig medført mere kriminalitet, flere skilsmisser og flere depressioner.
Lang levealder er vel også livsglæde?
Livsglæde er individuel og ikke nødvendigvis et spørgsmål om lang levealder; men mere vigtig er den livskvalitet man kan opnå i den tid den enkelte har.
Det gode liv handler i høj grad om, at man som borger kan træffe egne valg. Få indflydelse på ens egen tid og liv.
Den enkelte har dog opnået mere ferie og en masse andre sociale fordele?
Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem velstand i de rige lande og øget lykkefølelse. Du bliver ikke automatisk mere tilfreds med tilværelsen, fordi du er velhavende. En rapport fra Institut for Folkesundhed viser, at 1.400 mennesker hvert år dør som følge af stress relaterede sygdomme, og hver eneste dag bliver 35.000 danskere hjemme af samme grund. Hver femte dansker føler sig i dag jævnligt ramt af stress, som skønnes at være årsag til en fjerdedel af al sygefravær. Flere og flere må lade sig sygemelde på grund af depressioner, udbrændthed eller de mere alvorlige stresssymstoner som blodpropper og hjerte-karsygdomme.
I Danmark skønnes der at være omkring 8.000 selvmordsforsøg om året, som begås af 6.000 personer. Tallet dækker kun over de forsøg, hvor et sygehus har været involveret. Siden 1990 er antallet af selvmordsforsøg blandt de 20 til 29 årige kvinder steget med 66 procent.
Skyldes stress og selvmord de større krav og udfordringer fra arbejdsmarkedet som har været stigende de sidste 20-30 år?
De øgede krav og længere arbejdstider skyldes nuværende skattesystem der øger virksomhedernes omkostninger, og tvinger alle til at være mere produktive. Vi har slet ikke samme rolige tempo og pauser, som vi havde engang. Samtidig har flere familier svært ved at fungere, når både far og mor arbejder og gør det på fuldtid eller mere.
De allermest stressede er de unge mellem 25 og 40 år. Det er dem der lige har fået børn, lige sat gang i karrieren og samtidig også skal etablere sig og sikre sig økonomisk. Det giver et stort pres.
Hvad er der galt med vort danske velfærdssamfund?
Danskerne er sat på en trædemølle hvor de er nødt til at løbe stærkere og stærkere for at holde alting igang. Danmark er i dag det land i OECD, der har øget arbejdstiden mest. En typisk dansk lønmodtager arbejder i dag 50 timer mere end for ti år siden.De høje leveomkostninger gør at danskerne har i dag mindre fritid end nogensinde før til trods for større indkomster, uddannelse og levealder. Selv bønderne i jernalderen arbejdede mindre end vi gør.
Højere leveomkostninger er vel ikke politikernes skyld?
Jo, nuværende skattesystem gør alle varer dyrere, leveomkostninger højere, og tvinger den enkelte til at bruge mere tid på betalt-arbejde end ellers. Er man virkelig interesseret i folks velbefindende, kan man ikke ignorere hvad folk bruger deres tid til, og da må målet være mest mulig HappiTime - den tid som vi selv kan disponerer over.
Hvad bør politikerne gøre for at give den enkelte HappiTime?
Sikre den enkelte mulighed for at stige af trædemøllen "at skulle tjene mere og mere" ved blandt andet at indføre
- HappiTax for at sikre lavest mulige leveomkostninger.
- HappiCash for at gøre den enkelte financiel uafhængig.
- HappiGrowth for at give den enkelte større købekraft hurtigere end ellers
Hvad er HappiTax?
HappiTax er en skat der ikke, som i dag, kan "sendes videre" eller lægges oveni dagligvarer priserne til forbrugerne d.v.s. man kan leve for langt mindre end i dag. HappiTax erstatter nuværende beskatning af dyder som arbejde, opsparing og investering med betaling for hvad man bruger og tager af samfunder.
Hvad er HappiCash?
En ligelig udbetalt andel af samfundets indtægter, som vil opstå ved at alle betaler for hvad den enkelte bruger og tager af samfundet, som afløser for samfundets nuværende ulige fordele, tilskud, støtte og overførsler.
Med HappiCash beløbet kan man risikere at flere end i dag vil benytte sig for ikke at tage betalt-arbejde?
Kun hvis man anser HappiCash beløbet for at være tilstrækkeligt for ens almindelige HappiNess og velvære. De fleste vil som i dag ikke nøjes med f.eks. et halvdagsjob; men har konstant nye behov som kun kan opnås ved at have et betalt-arbejde.
Politikerne siger at med mindre vi tager indvandrere ind må danskerne udskyde pensionsalderen og arbejdere længere og hårdere for at kunne bevare vort velfærdssystem?
Det er ikke et spørgsmål om antal hænder; men hvordan man producerer.
Verdens førende økonomer mener at mindre end 20% af den arbejdsførende del af befolkningen vil være tilstrækkeligt til at opretholde produktionen og den økonomiske vækst. Den Amerikanske arbejdsminister Robert Reich har sagt at i år 2010 kan 2% af landets befolkning producere alle de fødevarer, vi skal bruge, og 4% kan lave alle de ting, vil skal bruge. Så er der 14% til service, og hvad med alle de andre 80%.
At sætte dem i offentlige aktiverings programmer vil være tåbeligt.
Hvorfor siger de danske politikere det modsatte?
Fordi politikerne gerne vil have at du kan leve og arbejde længere, blive beskattet længere, og dermed betale politikerne og eliten flere penge som de kan få fornøjelsen af at bruge. Du burde i stedet spørge dem: "Hvorfor du ikke selv må bestemme hvad din tid og penge skal bruges til?"
Politikerne udnytter befolkningen?
Eliten har altid udnyttet befolkningen og især de dårligst stillede. Den gennemsnitlige dansker arbejder fra det 33. år til det 61. år d.v.s. blot 28 år; men de med de mindste uddannelser arbejder fra det 18. år til det 65. år d.v.s. 47 år. Politikerne har formået at få de fattigste til at trælle næsten dobbelt så længe for, ikke kun at betale elitens uddannelser og mest interessante jobs; men også elitens lønninger og indkomstskatter.
Politikerne tvinger ikke befolkningen til at trælle for sig?
Jo, nuværende skattesystem overfører alle firma og indkomstskatter til dagligvare priserne, som jo i sidste ende betales af alle, inklusive de dårligst stillede, som har mindst råd, og gør leveomkostningerne dyrere end nødvendigt, hvilket tvinger de fattigste til at sælge det meste af deres egen tid mod betalt-arbejde, påtage sig de mest uinteressante jobs og arbejde hårdere og længere for at kunne betale de dyrere end nødvendige dagligvarer.
Hvordan ved man at danskerne drømmer om et pusterum?
I 2006 foretog storbanken Nordea en undersøgelse der viste at antallet af arbejdere med en stresset hverdag vokser, og 54% af alle kunne godt forestille sig at tage fri fra arbejde i helt op til tolv måneder for egen regning.
Hvorfor har danskerne mere en nogensinde før brug for et pusterum?
De teknologiske muligheder - internettet og mobil telefonen - har gjort det muligt for os at tage arbejdet med hjem, og derfor er der ikke længere nogen afgrænsning af, hvor arbejdsdagen egenetlig starter og slutter. Fritid og arbejde flyder mere og mere sammen. Det betyder at folk rent mentalt slæber rundt på deres arbejde hele tiden.
Den moderne arbejdskultur er gået os så meget i blodet, at vi tror, at vi hele tiden skal have et mål.
Der er kommet en målrettethed ind i alt, hvad vi gør, og alt hvad vi foretager os. Vi har glemt, hvordan man slapper af og falder ned i en stol for bare at lade tiden gå.
For at undgå stress skal man skal kunne hengive sig til tiden og lade tiden strække sig og bare lade være?
Netop, i dag tænker man konstant i tid og skemaer og er altid opmærksomme på, hvor lang tid der nu er gået med det ene eller det andet både på job og derhjemme, fordi de hele tiden skal videre i programmet. Derfor har det moderne menneske svært ved at give sig selv ro og finder sjældne øjeblikke, hvor man fordyber sig og ikke nødvendigvis beskæftiger sig med noget konkret. Og det lider både bevistheden, kroppen og psyken skade af.
Hvorfor ser vi det ikke som noget forkert, når politikerne presser på for mere arbejde og udskydning af pensionsalderen, i en tid, hvor vi aldrig før har oplevet så megen rigdom, og aldrig har haft så megen produktion, igennem nye opfindelser og teknologi?
Fordi de fleste ikke er klar over alternativerne - så de fleste er tilfredse med, at der ikke er andet alternativ end at sælge deres arbejdskraft til andre, som slaver, og fortsætte rotteræset og trædemøllen.
Hvad er alternativerne?
I dag er der kun to muligheder et betalt-arbejde eller være arbejdsløs. HappiOcracy tilbyder et 3. alternativ: Brug af ens egen tid - til at gøre nyttigt arbejde, som den enkelte finder bedst, eller som har interesse. Et liv bør have mening udover blot at kunne eksistere, og ens arbejde bør da være en aktivitet der giver mening.
Arbejderen har selv glæde af velfærdssamfundet?
Naturligvis; men mindre end den glæde eliten har, ellers ville de der har magten forlængst have indført et samfund hvor man deler samfundets indtægter ligeligt.
Det virker ulogisk at selv om vi kan leve længere, og er rigere, så foreslår politikerne at vi udskyder pensionsalderen og arbejder endnu mere?
Samtidig findes der ikke en virksomhed eller firma der ikke forsøger at reducere anvendelsen af menneskelig arbejdskraft mest mulig. Vi gør alt for at afskaffe arbejde; men i stedet for at legalisere arbejdsfrihed, kriminaliser vi dem, der arbejder sort, arbejder gratis eller slet ikke arbejder.
En opgørelse fra Finansministeriet viser at 130.000 danskere kun får en 50'er om måneden ud af at gå på arbejde frem for at være på dagpenge eller kontanthjælp. Politikerne og økonomerne har gang på gang fremhævet, at det er nødvendigt at øge den økonomiske forskel mellem at være på arbejde og på offentlig forsørgelse. Men gør regeringen det vil den økonomiske ulighed vokse mellem grupperne, for de der i job og for de der står uden for. Omfordelingen af velstanden har ikke kunne løse det problem, at 900.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder i dag står uden for arbejdsmarkedet og lever af offentlig forsørgelse?
De 130.000 danskere har fortstået vigtigheden af HappiTime, og vil ganske fornuftigt ikke arbejde en hel måned for sølle 50 kroner mere, især ikke når de har krav på et meget større beløb som deres ligelige og retfærdige andel af de offentlige samfundsværdier og indtægter, som de i dag bliver snydt for. Når velfærdsudbetalinger og erhversstøtte erstattes med HappiCash, et helt frit arbejdsmarked, at politikerne stopper beskæftigelses projekter og undlader at focuserer på fuld beskæftigelse, vil mange af disse 130.000 sikkert selv finde et betalt-arbejde, som supplement til deres HappiCash, eller udføre ikke betalt-arbejde som ofte er lige så værdifuld for samfundet.
En stor del mennesker føler sig overflødiggjort uden arbejde?
Kun fordi man har bildt folk ind at de er overflødige med mindre de har et betalt arbejde. Vi opfatter i dag betalt-arbejde som en velsignelse, hvor der burde være frihed til selv at bestemme over ens tid. Med HappiCash er det blot en holdningsændring. Der findes masser af arbejde, der kan udføres, uden at man modtager betaling for det.
Det lyder absurd at politikerne ikke længere skal focusere på fuld beskæftigelse?
I dag har den teknologiske udvikling medført, at vi kan producere mere, med langt mindre menneskelige anstrengelser og tidsanvendelse, end på hvilket som helst andet tidspunkt i historien; men til trods herfor har den enkelte mindre tid til sig selv og sin familie, og afstanden mellem de dårligst stillede og de bedre stillede, er større end nogenside før. Årsagen er at en meget stor del af værdierne bliver brugt af eliten i form af ikke værdiskabende jobs og projekter, som har politikernes interesse på samme måde som en hobby.
Hvad skal politikerne focusere på hvis ikke fuld beskæftigelse?
Politikerne bør arbejde for at gøre ALLE danskere lykkeligere, ved at reducere un-HappiNess, lavest mulige leveomkostninger, sikre lige betingelser for alle, størst mulig ligeligt udbetalt HappiCash, og lade den enkelte selv vurdere, arbejde og betale for hvad der er relevant, og hvad der ikke er relevant at gøre, benytte eller købe.
Hvorfor støtte HappiOcracy og HappiTime?
Fordi det er rigtigt at gøre det, enten ud fra motivet penge: Ligelige HappiCash udbetalinger,
eller ud fra motivet overbevisning:
Retfærdighed, hjælpe de dårligst stillede, hjælpe erhvervslivet, et bedre samfund,
fællesskabet, Danmark, een selv, ens børn, børnebørn og fremtidige generationer.
There is only one success -
to be able to spend your life in your own way.
- Christopher Morley (1890-1957)