Q&A

Hvad er HappiTax?
Det modsatte af un-HappiTax, hvor andre mod ens vilje disponer og stjæler ens arbejdsindsats i form af skat på arbejde, opsparing og investering.

Hvorfor HappiTax?
Mål: Retfærdighed og velstand, ved at flytte skatte byrden fra beskatning af OPTJENT inkomst til beskatning af ARBEJDSFRI indkomst.
HappiTax er værktøjet, en afløser og forbedring for et mere effektivt og retfærdigt skattesystem, der garanterer samme indkomst provenu, giver ikke prisstigninger, og den enkelte betaler skat i forhold til hvad man bruger og tager af samfundet.

Hvad menes med "hvad man bruger og tager af samfundet?"
Offentlige institutioner, offentlig infrastruktur, offentlige privilegier og vor fælles natur og pengesystem.
Det er retfærdigt at forlange betaling for ekstra forbrug af hvad der er fælles.

Udover det retfærdige i at man betaler for hvad man bruger og tager, kan skatter vel aldrig være Happi?
Med HappiTax bestemmer man selv hvor meget man ønsker at bruge og tage af samfundet, og dermed betale. De der ønsker at låne en film på et offentligt bibliotek betaler herfor, de der forurener betaler herfor, de der ønsker at benytte mest og bedst beliggende land nær offentlig betalt infrastruktur, betaler end større beliggenhedsafgift end de der har dårligere adgang. Endelig er HappiTax BESKAT OG DEL UD.

Hvad er BESKAT OG DEL UD?
Modsat i dag hvor politikerne beskatter og bruger indtægterne, udbetales de offentlige indtægter i form af HappiCash ligeligt til alle danske, og man overlader til den enkelte borger at bruge pengene.

Hvad er HappiCash?
En ligelig udbetalt andel af samfundets offentlige indtægter, som vil opstå ved at alle betaler for hvad den enkelte bruger og tager af samfundet, som afløser for samfundets nuværende ulige fordele, tilskud, støtte og overførsler.

Hvorfor overlade til den enkelte selv at bruge pengene?
Nuværende skatter opretholder en magtfaktor af ulighed mellem stat og borger, der gør det muligt for de få - det nye aristokrati - politikerne, eliten og interesseorganisationer at bestemme over den enkelte.

En ændring af skattesystemet er ikke nødvendig for at give lige udbetalinger?
Enig, dog i stedet for at lade andre betale skatten, er det mere retfærdigt at indføre en skat der ikke betales af andre; men er baseret på hvad man bruger og tager af samfundet. Prøv ovennævnte skema og se fordelene og ulemperne.

I Danmark bruger vi beskatningsprincippet at tage fra de bredeste skuldre, de rigeste og give til de fattigste via en progressiv beskatning?
Indkomstskat er ikke progressiv beskatning baseret på "de bredeste skuldre"; men en beskatnings metode til "at sende lorten videre", da al indkomstskat vidersendes til forbrugerne gennem højere vare priser, som rammer de fattigste hårderst.

De med de højeste lønninger betaler da mest?
Alle lønmodtagere arbejder for hvad de får udbetalt. Indkomstskat bliver lagt oveni i produkternes fremstillingspris og dermed sendt videre af arbejdsgiverne til forbrugerne som i sidste ende kommer til at betale.

Det vil sige at i dag betaler selv børn, unge, ja, selv tiggeren og andre uden indkomst skatterne gennem højere end nødvendige priser?
Man ikke alene lader tiggeren betale mere end ellers via de dagligvarer han har brug for at overleve; men han bliver samtidig fejlagtigt beskyldt for at nasse på samfundet.
Finansministeriets analyser viser, at kun en begrænset del - 11% - af omfordelingen i det danske samfund sker via skatterne. 89% af omfordelingerne skyldes ulige fordelte offentlige overførselsindkomster.

Arbejdsgiver organisationer og tænketanke siger at reducering af topskatten vil få flere i arbejde?
At få flere i arbejde kan ikke være et mål i sig selv. Hvis virksomhedernes brutto lønudgift er den samme for en medarbejder, betyder det blot flere penge udbetalt til den rigste medarbejder, og de høje dagligvarepriser som tiggeren må betale forbliver de samme d.v.s. tiggeren og de dårligst stillede rammes fortsat hårdest.

Kan man ikke fjerne indkomstskatten for de mede de mindste lønninger?
Jo; men det har samme virkning som hvis man fjerner topskatten; man giver blot en del af befolkningen med de laveste lønninger statsstøtte gennem højere løudbetalinger og de høje dagligvarepriser som tiggeren må betale forbliver de samme d.v.s. tiggeren og de dårligst stillede uden arbejde betaler fortsat en urimelig stor andel af det offentliges udgifter gennem højere end nødvendig dagligvarepriser.

Hvordan kan man bedst tilgodese de dårligst stillede via beskatning?
Løsningen er ikke fordeling af andres indkomster. I stedet for at forsøge at redde værdier nedefra, efter at de rige har indtjent dem, er det bedre at redde værdierne oppefra, d.v.s. reducere de rigeste fra at indtjene dem og omgå beskatning. En skat på løn, og ejendoms spekulation nedefra, og efter de er tjent er ofte for sent for at gøre godt, hvorimod en skat på hvad man bruger og tager af samfundet er meget mere fornuftigt. En beliggenhedsafgift kan ikke sendes videre, den er progressiv i forhold til værdier, så en beliggenhedsafgift giver en meget bedre progressiv skat end vort nuværende indkomst skatte system.

Hvad er problemet med nuværende skattesystem?
Nuværende skatte system er defekt på tre væsentlige punkter:
Dets absurde kompleksitet - skattereglerne er i dag totalt uigennemsigtige for alle andre end en lille gruppe eksperter. Dets meget høje (offentlige og private) omkostninger for at efterfølge reglerne. Dets sårbarhed overfor undragelser og snyd. Og man kan tilføje et fjerde, lighed, p.g.a. mulighederne for undragelse og snyd betaler ærlige skatteydere mere i skat end de mindre ærlige, og på grund af de mindre ærlige.

Årsagen til at skattesystemet er så komplekst skyldes vel at indkomstbeskatning er et komplekst begreb?
Forkert. Årsagen og den eneste årsag til at skattesystemet er komplekst er at arbejdsindkomster i sin natur er en fejl at beskatte. Indkomstbeskatning er lavet komplekst for at lindre (eller oftere for at skjule) den skadelige effekt ved at stjæle folks arbejdsindtjening.

Skattefradrag er vel for at lindre de skadelige effekter af indkomstskat?
Samfundets skattelove bøjes af politikerne for at undgå at blive holdt ansvarlige for udgifter, som de giver til visse interesse grupper indirekte gennem skattefordele og skattefradrag.

Kan skattefradrag for f.eks. pensionsindbetalinger sidestilles med offentlige overførselsindkomster?
Ja, og uden at beløbene står anført som samfunds udgifter. Skattefradrag reducerer det samlede provenu til staten, der derved må kræve pengene fra andre borgere gennem endnu højere skatter, som blot gør dagligvarene endnu dyrere. Skattefradrag betales af alle inkl. den enlige mor med to børn, som kun har kr. 2.000 om månden til mad , tøj og fritidsaktiviteter. Hun betaler mere end nødvendigt for dagligvarerne, og financierer dermed de riges såkaldte fradrag for "egen pensionsopsparing."

Politikerne mener at nuværende skattestruktur er den bedste?
Nuværende skattestruktur har ikke andet formål end at indkradse så meget som muligt, og er baseret på politiske kompromisser, halve teorier, uden nogen fornuftig begrundelse, rationel konsistens, princip eller ensartedhed. Den eksister udelukkende med det formål at skrabe så mange indtægter ind som muligt, for at give politikerne mulighed til at bruge så meget som muligt, til trods for at de selvsamme skatter modarbejder hvad samfundet forsøger at hjælpe med

Vi hører konstant at de lave lønninger i Kina og Indien er årsagen til at vore virksomheder ikke kan konkurrere; men vi hører aldrig om den skadelige effekt der skyldes de mange skatter som virksomhederne belastes med?
Netop, fordi politikerne har mere travlt med at tilgodese dem selv og de rigeste i samfundet med ufortjente spekulationsgevinster end at bibevare danske arbejdspladser og danske virksomheders konkurrenceevne ved at fjerne skat paa arbejde og investering.

Politikerne taler evigt og altid om skattereformer?
Som regel drejer det sig altid om at beskatte hvor modstanden er mindst, reducere de højeste skatter og nogle fradrag; men det er blot at fidle med et antikveret system. Hvad der virkeligt behøves er et helt nyt system for økonomisk og social retfærdighed. En skat der er "mindst skadelig" for samfunds økonomien, som ikke skaber prisstigninger, inflation og hvor man ikke straffer ved at beskatte folk der arbejder, forbedrer deres hus eller starter et firma.
HappiTax belønner god opførsel som at arbejde, investere, skabe profit, ansætte folk og udbetale lønninger, og skaber ikke prisstigninger .

Hvad sker der hvis man bare sætter indkomstskatterne ned?
Jo mere man sætter indkomstskatterne ned, jo mindre provenu til staten, som da må skære i de offentlige udgifter til skoler, hospitaler, dagpenge, pensioner o.s.v., og jo højere vil ejendomspriserne (læs jordpriserne - beliggenhedsværdierne) stige. Det vil gøre forskellen i samfundet endnu større. De med mest land og bedste beliggenheder vil uden at røre en finger blive styrtende rige, de med mindre land vil få fyldt lommerne, og de uden land vil intet få udover ringere offentlig service og højere priser.
Eneste løsning er at holde det samme provenu ved at indføre andre skatter eller en beliggenhedsafgift, som bl. andet vismændene foreslog i December 2006: "Nedsæt skat på arbejde for 10 milliarder og hæv boligskatterne med samme beløb

Hvorfor vil land stige når indkomstskatterne sættes ned?
Siden land er en natur resource i begrænset udbud, der kan ikke produceres mere, dets pris blive ganske simpelt sat ud fra hvad folk er villige til at betale. Jo mere den enkelte slipper for at betale indkomtskatter jo mere vil han være villig til at betale for en ejendom ((læs land - beliggenheden) og det presser priserne i vejret. En beliggenhedsafgift vil af sig selv reducere hvad købere er villige til at betale.

Hvorfor er HappiTax, herunder en beliggenhedsafgift aldrig blevet den væsentligste indkomst for det offentlige i vor moderne økonomi?
95% af befolkningen vil have fordel af HappiTax; men de sidste 5% (store jordbesiddere, landspekulanter, banker, kreditforeninger, politikere, de rigeste og priviligerede), som sidder med magten, har en umiddelbar større fordel af at bibeholde nuværende system, som bl. andet giver store prisstigninger på land, som ikke er muligt ved indførelse af en beliggenhedsafgift, der forhindrer skattefrie gevinster på ikke menneskeskabte værdier som naturen.
Man taler om at hjælpe de fattigste; men reelt lader man de fattige, herunder de unge betale festen.

Det er ikke kun 5% der ejer land, alle med et parcelhus har fordel af pris stigninger på land?
Enig; men dets forholdsvis lille parcel areal betyder, at en beliggenhedsafgift vil være mindre end familiens nuværende skatter, give lavere dagligvarepriser og med ligelige HappiCash udbetalinger af samtlige beliggenhedsafgifter der opkræves, vil den enkelte have mere tilbage til sig selv.

Hvem er ellers modstander af en omlægning til HappiTax hvor man betaler for hvad man bruger og tager?
En omlægning er mest upopulær hos ældre mennesker med eget parcelhus, som i stedet for at betale en beliggenhedsafgift, foretrækker at skubbe byrden over på den yngre generation. Der er betydeligt færre unge mennesker som i dag bor i egen bolig, i forhold til for knap 25 år siden. I 1981 boede 52% af de 20-29 årige i ejerbolig, mens det var 35% i 2005. Samtidig er der blevet flere ældre, som i dag ejer en bolig i forhold til dengang.

En enlig enke, uden anden indtægt end pension, vil få svært ved at betale en høj beliggenhedsafgift.
Hvad med den enlige enke som bor i en stor lejlighed til leje, og som i dag ikke kun ser dagligevare priserne går op p.g.a. af høje skatter og moms der bliver lagt oveni alt der produceres; men også at huslejen stiger samtidigt? En beliggenhedsafgift er udelukkende en afgift på selve beliggenheden, og ikke huset eller andre bygninger d.v.s. den der bor ude hvor kragerne vender, vil kun betale lidt i beliggenhedsafgift for samme størrelse jordareal, som den der bor ved siden af Rådhuspladsen. Beliggenhedsafgiften er ikke afhængig af størrelsen på grunden; men beliggenhedsværdien, og er ikke meget anderledes end jo højere værdi for ens dagligvarer, jo mere betaler man i dag i moms og skatter.

Årsagen er vel at mange ældre har siddet hårdt i det i deres unge dage, for at kunne opspare og sidde billigere i deres ejendom på deres ældre dage?
Netop; men ingen parcelhusejere vil blive dårligere stillet ved en omlægning. Samtidig bør de ældre tænke på, at HappiTax vil komme dem selv og mange andre ældre til gode p.g.a. lavere dagligvarepriser. Deres børn, børnebørn og fremtidige generationer vil opleve et mere retfærdigt samfund, hvor unge mennesker ikke længere stavnsbindes med store bolig udgifter og sidde lige så hårdt i det, som de selv gjorde.

I stedet for en beliggenhedsafgift kan man indføre skat ved boligsalg?
Dårlig ide.

Kan man risikere at nogen må gå fra hus og hjem med en beliggenhedsafgift?
Nej, ingen med et almindeligt parcelhus vil blive dårligere stillet end i dag, eller komme til at gå fra hus og hjem ved en omlægning. Skulle der være enkelte med et problem, kan det offentlige, på samme måde som man i dag ved bistands klienter, gennemgå økonomien og hjælpe.

Hvad menes med at unge mennesker stavnsbindes med store boligudgifter?
De unge mennesker som ikke har arvet, må slave et helt liv for at kunne betale afdrag på deres bolig p.g.a. de oppustede bolig priser. Meningen med livet er at opnå livskvalitet og ikke at slave, betale renter og afdrag for ved livets ende at have en afdragsfri ejendom.

Lavere boligpriser må bestemt være til fordel for især unge mennesker?
Ved at lade en beliggenhedsafgift erstatte indkomstskat og moms vil unge mennesker ikke alene få mindre boligudgift; men lavere dagligvarepriser, og det giver mere købekraft, på et tidspunkt hvor unge mennesker har mest brug for penge - i begyndelsen af deres voksne liv, hvor de stifter familie.

Det er vel en fordel at have et hus med stor friværdi når man er ældre?
De der måtte ønske det kan i stedet foretage opsparing i banken, uden at renterne beskattes og uden risiko ved boligmarkedets op og nedgange. Samtidig vil de indtægter, der kommer ved en beliggenhedsafgift på al dansk jord, blive delt ligeligt mellem alle danske, inklusive een selv, og også når man er ældre - HappiCash.

Hvorfor bliver dagligvarer og leveomkostninger billigere under HappiTax?
Nuværende indkomst og firmaskatter overføres som en omkostning på alle produkter og dagligvarer, der derved bliver dyrere, og det går hårdest ud over de der har mindst råd til prisstigninger, og især de som ikke har nogen lønindtægt. HappiTax overføres ikke til dagligvarerne, og undlader dermed at lade de dårligst stillede betale skatterne, som det indirekte sker i dag gennem højere priser på dagligvarer end nødvendig.

Hvorfor overføres HappiTax ikke til dagligvarerne og gør disse dyrere på samme måde som det sker med nuværende indkomtskatter?
Næsten alle økonomer, fra Adam Smith og David Ricardo til nutidens nobel pris vindere, som den amerikanske økonom William Vickrey, er enige i at værdien på land er en merværdi, som opstår som følge af landets produktion. Ved at beskatte denne merværdi, forvrider staten ikke økonomien, og modsat indkomstskatter, fører den ikke til

Skyldes dyre dagligvarer, bus og togbilletter hovedsagelig nuværende indkomstskatter?
Ja. Hvem mener du betaler de nuværende indkomstskatter:
Betaler bus chaufføren skatten af sin løn?
Eller er det staklen der køber bus-billetten?

Hvorfor giver HappiTax mindre arbejdsløshed?
Nationalbanken manipulerer med renterne for at skabe nok arbejdsløshed for at bevare en rimelig lav inflation (prisstigninger) ved at gøre lån dyrere og dermed begrænse investering, mindre brug af arbejdere, lavere lønningere og mindre forbrug. En beliggenhedsafgift hindrer nuværende spekulation i land, som giver prisstigninger baseret på fremtidig indtjening, og afspejler sig ikke i vare priserne på samme måde som nuværende skatter, og det vil betyde mindre inflation og dermed større beskæftigelse, højere lønninger, mindre udhuling af lønnen og større købekraft .

Hvorfor giver HappiTax ved f.eks. en beliggenhedsafgift ikke dyrere ejendomspriser og husleje stigninger på samme måde som når indkomstskat og moms bliver lagt ovenpå en vares pris og dermed gør varens pris dyrere?
En beliggenhedsafgift vil udelukkende ramme ejeren, og der er ingen måde han kan overføre afgiften, så andre kommer til at betale. Han vil ikke have mulighed for at overføre udgiften til evt. lejere, da udlejningsprisen eller salgsprisen er bestemt af markedet og med mindre han ønsker tomme lejligheder, kan han ikke sætte lejen eller prisen op.
Videre opmuntrer en beliggenhedsafgift til at bygge på ubenyttet land, fordi indtjeningen ved udlejning af boliger er en anden måde for ejeren at få dækket udgiften til at betale beliggenhedsafgiften, og fordi der ikke er nogen afgift på værdien af selve bygningen.

Dansk industri forslår nedsættelse af firmaskatterne som i dag er op til 60% i skat af virksomhedens indtjening (30% + 43% aktieindkomstsskat)?
Alle taler om at sænke skatterne; men hvis de er så dårlige hvorfor ikke helt afskaffe dem. Lavere dagligvarepriser, større konkurrence på såvel hjemmemarkedet som internationalt, større vækst, flere jobs og højere levestandard. Virksomhederne vil få mulighed for større overskud for at kunne forske, udvikle, antage og tiltrække verdens bedste hoveder til glæde for hele samfundet.

Uden firmaskat vil firmaer og virksomheder helt slippe for at betale skat?
En fornuftig måde at støtte vort erhvervsliv og landbrug er ikke gennem ulige fordelte tilskud, privilegier, skattefradrag, erhvervsstøtte eller forskningspenge; men ved at afskaffe ALLE nuværende indkomst og firmaskatter og lade ALLE betale for hvad de bruger og tager af samfundet.

Hvordan kommer firmaer til at betale for hvad de bruger og tager af samfundet?
Al produktion består af fem faktorer: Arbejdskraft, kapital, tid, privilegier og natur. Det økonomisk mest fornuftige er kun at beregne størst mulig afgift for brug af vore fælles samfunds værdier, som f.eks. vor natur gennem en beliggenhedsafgift, forureningsafgift, landingsrettigheder, brug af radiospektret, udvinding, brug af offentlige kontorer, Ambassader, veje, pengesystem o.s.v.

Hvad er forskellen mellem nuværende skatter kontra f.eks. en beliggenhedsafgift?
Nuværende samfunds og beskatningssystem medfører at alle tekniske, sociale og økonomiske fremskridt skaber stigende priser, større leveomkostninger og dermed større fattigdom for de svageste, og øger forskellen mellem befolkningsgrupperne.
Personskatter, moms og firmaskatter bliver i dag lagt oveni varens pris, gør den dyrere. øger inflationen (prisstigninger) og udhuler den enkelte arbejders købekraft, d.v.s. den enkelte kan købe mindre for de samme penge, og de penge man har opsparet i banken bliver mindre værd. Den som ejer land derimod bliver ikke alene kompenseret for inflationen ved at prisen på land stiger; men modtager mere end inflationen uden nogen som helst arbejdsmæssig indsats. De største taberne er de der ikke ejer land eller egen bolig. En beliggenhedsafgift derimod gør hverken varens pris eller prisen på land dyrere, og hindrer ufortjente fortjenester ved blot at eje land.

Nuværende skattesystem forgylder faktisk husejere?
Ja, i 2006 er prisen på et 140 m2 hus på et år steget med kr 375.200 efter skat.
Til sammenligning tjener en LO arbejder i gennemsnit kr 265.000 om året - før skat.

Hvordan giver HappiTax større job muligheder?
Høje indkomstsskatter betyder ikke kun at staten modtager indtægter; men også at man tilskynder til at afstå fra at bruge arbejdere i den økonomiske process i produktionen, da arbejdernes løn med skatter bliver dobbelt så høje end nødvendig. Staten tilskynder med indkomstskat til brug af færre arbejdere og erstatte disse med robotter, outsourcing eller at tjene penge på ophavsret, samtidig med, at de skatter man får ind bliver brugt til at forsøge at få arbejdere i arbejde gennem jobtilskud. Med HappiTax og afskaffelse af indkomtsskatter vil dansk producerede varer blive billigere, mere investering, flere job muligheder og man sparer uproduktiv offentlige betalt job igangsætning.

Det er i dag bedre at investere i at købe hus og land end at starte en virksomhed?
Ja, men ikke godt for samfundsudviklingen, fordi de stigende huspriser (læs beliggenhedsværdier) jo ikke skaber reel vækst, og resulterer yderligere i formueændringer, der ikke skyldes arbejdsindsats:

Lejerene er de store tabere og får ingen andel i formue gevinsterne?
Arbejdere tjener deres løn. Uden arbejdere ville der ikke være nogen arbejdskraft.
Opsparere tjener deres renter. Uden opsparere ville der ikke være noget kapital.
Men hvad yder landejerne for at fortjene værdistigningerne på deres grunde?
Uden landejerene ville land og andre natur resourcer stadig være tilstede.
Retfærdighed forlanger at fordele, som opstår som følge af vore natur resourcer, bør deles af alle. En beliggenhedsafgift, hvor man betaler for hvad man bruger og tager af samfundet, er den eneste retfærdige måde at sikre, at vi alle får andel i naturens gave.
Hvorfor bør samfundet, ikke betales tilbage for de fordele, som er skyld i de prisstigninger, som samfundet inkl. lejerne, skaber for grundejeren?

Betaling for hvad man bruger og tager af samfundet herunder førnævnte beliggenhedsafgift er ikke nok til at erstatte alle nuværende skatter?
Det mener jeg helt bestemt; men uanset burde det ikke forhindrer os i at starte med at lade alle betale for hvad de bruger og tager af samfundet, afskaffe alle privilegier og dele de offentlige indtægter ligeligt i form af ligelige HappiCash udbetalinger.

I stedet for at dele de offentlige indtægter kan man sætte de nuværende skatter tilsvarende ned?
Der er flere muligheder; men hvis man blot sætter de nuværende skatter tilsvarende ned, er det ikke alle der modtager deres ligelige andel af vore fælles offentlige værdier og indtægter. Hvis man derimod udbetalte et højt HappiCash beløb, som erstatning for alle nuværende overførsler, og lod alle betale for hvad man tager og bruger af samfundet, vil alle nuværende skatter blive overflødige.

Hvorfor beskatte lige netop Danmarks natur værdier?
Den mest retfærdige skat er den som andre betaler :-)
Ingen elsker skatter; men afgift på forbrug af naturen, der bør anses for alle danskes fælles arv og eje, og derfor bør komme alle danske til gode i lige grad, er godt for miljøet, mindst urimeligt og mindst skadeligt for samfundsøkonomien.

Hvad taler rent moralsk for indførelsen af en beliggenhedsafgift?
At den er retfærdig. Beskatning af land er ikke et mål i sig selv; men en nødvendighed for et retfærdigt samfund. Retfærdighed er målet.
Effekten vil være at folk betaler en beliggenhedsafgift i forhold til hvor de bor og ikke i forhold til deres arbejdsindsats. En beliggenhedsafgift er ikke afhængig af størrelsen af en grund; men beliggenhedsværdien. Jo bedre beliggenhed jo større værdi. Afgifter betales for retten til at bruge noget værdifuldt som er skabt af andre. Derfor skal vi betale en afgift for brugen af land og de natur resourcer, som har en værdi, som følge af andre folks tilstedeværelse og evner. Samfundet som helhed bør modtage den værdi for området, som samfundet selv har skabt, i stedet for jord-ejeren, som ikke har bidraget noget som helst til dets værdi (Modsat værdien af de økonomiske aktiviteter som sker på selve området).

Hvad menes med at stigningerne skyldes hvad samfundet selv har skabt?
Når Danmark producerer mere end året før p.g.a. alles indsats bliver samfundet rigere, og p.g.a. begrænset udbud af Danmarks jorde, giver det stigende efterspørgsel og højere ejendomspriser (læs grundpriser). Når samfundet bygger infrastruktur broer, skoler og veje betalt af alle skatteborgere, så medfører disse investeringer store værdistigninger for grundenes beliggenhed i nærheden af projekterne, uden nogen form for arbejdsindsats fra ejernes side.
John Stuart Mill:
"Stigningen i grundværdien, som er en følge af et helt samfunds virksomhed, burde tilhøre samfundet og ikke en enkelt person, som måtte have titlen af ejer".

Hvad sker der når staten bygger en jernbane strækning for samfundets penge?
Grundene omkring jernbanen og stationerne stiger voldsomt i pris, og disse penge lader samfundet i dag, uden eller med en meget lav beliggenhedsafgift, sive over i enkelte privatfolks lommer, fordi deres grunde tilfældigvis ligger der, hvor jernbanen skal gå.

Hvad med nuværende skatter på benzin, vand, forurening og cigaretter?
Hvis man ønsker mindre af noget - beskat det.
Samfundet kan vælge at fortsætte med en sådan beskatning ud fra miljø og sundhedsmæssige hensyn; men modsat i dag, hvor man beskatter og lader politikerne bruge skatteprovenuet, vil HappiTax beskatte og udbetale en ligelig andel til alle, hvilket betyder at de med mindst forbrug, vil få mere udbetalt end de betaler.

Hvad med at øge MOMS'en i stedet for HappiTax? En ensartet procent for alle, nem at forstå, mindre mulighed for at snyde, og de der køber mest betaler mest?
Moms er meget burokratisk og koster uanede mængder af tid, energi og penge at organisere, administrere, kompensere og indbetale. Den er uproduktiv og hæmmer væksten i samfundet, da den straffer værdi tilvæksten, som er den mest attraktive aktivitet i alle økonomiske teorier. Moms gør alting dyrere, og går mest ud over de dårligst stillede og især de uden indkomst, som kommer til at betale en større del af deres rådighedsbeløb i skat, samtidig med at jord-besidderne fortsat uden at røre en finger kan få skattefrie gevinster, som skyldes hele samfundets indsats.

Hvad med en flad skat uden nogen form for fradrag?
Ikke meget anderledes end nuværende skatter udover mindre administration og nemmere at forstå; men er fortsat en straf på arbejde, har en negativ effekt på samfundsvæksten, større produktionsomkostninger, dyrere dagligvarepriser, samtidig med at jordbesidderne fortsat uden at røre end finger kan få skattefrie gevinster.

Hvad med ensartede EU indkomstskat, firmaskat og moms?
En lappeløsning der vil hjælpe lidt på konkurrencen for det vi sælger i Europa; men ikke globalt og den straffer fortsat menneskelige dyder som at arbejde, igangsættere og entreprenører, samtidig med høje dagligvarepriserne er til gene for alle og især for de unge, ældre og de dårligst stillede. Jordbesidderne vil fortsat kunne høste skattefrie gevinster uden at foretage sig noget.

Hvorfor skal alle firmaer slippe for at betale skat af deres overskud?
Man straffer ikke igangsættere, som vi alle har gavn af, for ikke at nævne ulighederne, hvor de store internationale firmaer omgås skattelovene, så kun de mindre betaler. Firma beskatning hæmmer investering, og uden investering ingen jobs, ingen samfundsvækst, ingen reelle lønstigninger og mindre købekraft. Uden firmaskatter, kan alle de kloge hoveder, som i dag bruger tid på at finde huller i skattelovgivningerne, eller fange de der snyder, bruges til noget mere fornuftigt og produktivt til glæde for hele samfundet.

Jeg mener nu at de rigeste firmer og virksomheder bør betale firmaskat?
Alle vil komme til at betaler beliggenhedsafgift inkl. firmaer og virksomhederne; men det er kun personer som modtager HappiCash d.v.s. det er slut med smarte skattetricks.

Det er helt nyt at man skal betale for hvad man bruger og tager af samfundet, herunder værdi af brug af land i stedet for skat på arbejdsindsats og investering?
Nej, man betalte skam skat af brug af naturen i flere hundrede år indtil indkomstskatten blev indført i 1903. Det var dog begrænset hvad skade på arbejdsindsats og produktion disse inkomstskatter medførte. Laveste sats var på 1,3% for indkomster på kr 2.000 efter et fradrag på kr 700, og højeste sats var på 2,5% af indkomster på kr 100.000 og derover.

Et samfund kan dermed sagtens fungere uden indkomstskatter?
Ja, hvorfor gøre det indviklet, uforståeligt, ulogisk, politisk, uretfærdigt at diskutere størrelsen af indkomstskatter og fradrag, hvor udfaldet kun er interessant for de der opnår mere end i dag, når det kan gøres simpelt og enkelt, ved at indføre betaling for hvad man bruger og tager af samfundet, som f.eks. førnævnte beliggenhedsafgift der er nem at fortså, ens for alle og som der ikke kan snydes med.

At beregne en beliggenhedsafgift på land som man har købt er ikke rimeligt?
Benyttelsen af land - brugsretten vil blive respekteret på nøjagtig samme måde som i dag.
En beliggenhedsafgift er en markedsbestemt knaphedspris på et begraenset udbud af land i forhold til beliggenhed, og erstatter blot alle andre skatter herunder den nuværende ejendomsskat, indkomstskat og skat på investering. Når man kommer til at betale, er det kun fordi, der er mange om buddet om at benytte den knappe jord og fordel ved de bedste beliggenheder. Beliggenhedsafgiften er således en rationaliseringsmekanisme, der sørger for at tildele dem jorden, der er bedst til at udnytte den og villige til at kompensere andre for muligheden.

Hvorfor er investering i land ikke det samme som anden investering og dermed undtaget for beskatning?
Land er ikke menneske skabt, begrænset, et monopol, der kan ikke produceres mere, og derfor vil jord stige mere end menneske skabte ting, som samfundet udvikler sig, og give ufortjente skattefrie fortjenester, med mindre man indfører en beliggenheds afgift.
Winston Churchill:
"Land, which is a necessity of human existence, which is the original source of all wealth, which is strictly limited in extent, which is fixed geographical position - land, I say, differs from all other forms of property in these primary and fundamental conditions."

Når min ejendom stiger i værdi er det vel en investering og dermed fritaget for beskatning?
Når en ejendom stiger (hus + grund) er det reelt kun grunden (naturen) der stiger. Slid og ælde gør indhug i mursten, mørtel og vinduer, og betyder at huse, som alt andet der er produceret, falder i værdi. Dog vedligeholdelse og forbedringer af selve huset er investeringer, og modsat i dag, bør fritages for skat og afgift.

Hvis man skal betale beliggenhedsafgift, betaler man en skat til staten for at få lov til at bruge ens egen ejendom, som man allerede har betalt for med penge som allerede een gang er beskattet?
Arbejdsindtægter og selve huset på grunden vil ikke længere blive beskattet. Man betaler derfor kun en beliggenhedsafgift for selve grunden med penge som ikke tidligere er beskattet.

Hus ejere betaler allerede i dag ejendomsskat?
HappiTax erstatter nuværende ejendomsskatter i form af en høj beliggenhedsafgift, som forhindrer store pris stigninger og dermed ufortjente fortjenester, mod at alle til gengæld slipper for at betale skat på arbejde, opsparing og investering, inklusive nuværende skat på husets værdi.

Jeg har svært ved at forstå ejendomsværdien og forskellen m.h.t. beliggenhedsafgift på grunden og skat på husets værdi?
Forestil dig to ens huse beliggende forskellige steder i Danmark. Ejendomsprisen kan variere flere millioner. Forskellen skyldes ikke materialerne ved at bygge huset, som koster det samme; men beliggenheden.
Ejendomsværdien består af to dele

Almindelige boliger og parcelhuse bør fritages for beliggenhedsafgift?
Hvis man fritager disse, vil køber have råd til at betale mere i afdrag og det vil blot betyde højere salgspriser. Selve prisen på huset er begrænset til konstruktions materialerne og almindelig konkurrence; men grunden det står på er en begrænset naturlig resource, hvis pris kun er afhængig af hvad folk er villige til at betale. Undtagelser eller lav beliggenhedsafgift vil blot betyde højere salgspriser, og de eneste der vinder herved er nuværende ejere, der får foræret penge, og de nye ejere kommer til at betale gennem dyrere boligpriser.

Hvis man undtager værdien af huset eller bygningen for skat, vil prisen på jord vel blot stige, og hvad er der så opnået?
Netop, og man har opnået at man ikke længere beskatter forbedringer på huset.

Det virker uretfærdigt at det kun er grundejere der skal betale beliggenhedsafgt?
Umiddelbart kan det se ud som om at kun grundejere alene betaler; men rent faktisk kommer alle i samfundet til at betale deres andel i forhold til brug.
Alle bidrager enten direkte, som grundejer, eller indirekte gennem sin husleje. Det står enhver frit at bo stort og godt tæt ved samfundskabt og betalt infrastruktur, en idyllisk placering med udsigt over havet eller langt fra alfarvej og dermed slippe billigere.

Hvordan vil man sikre en retfærdig HappiTax beskatning?
Gennem uafhængig vurdering, auktioner og licitationer. For forurening regulerer man afgiften så den tilpasses det maksimale tilladelige. For landingsrettigheder gennem auktion. For land betales en beliggenhedsafgift baseret på en vurdering af værdien på samme måde som ejendomsmæglere, banker og vurderingtsmænd i dag vurderer i forhold til udbud, efterspørsel, grundens størrelse og beliggenhed: tæt ved infrastruktur, s-tog, offentlige services, politi, skoler, udsigt, luft kvalitet. o.s.v.

En beliggenhedsafgift er lidt som i teateret, hvor de bedste pladser betaler mest?
Ja, de bedste pladser betaler mest, ligesom i teateret eller en shopping mall, hvor de mest centrale beliggende butikker afkræves mest per m2 per måned.

Hvorfor indføre en beliggenhedsafgift, når det står enhver frit for at købe en godt beliggende ejendom og selv opnå prisstigninger?
Det er ikke alle der har økonomisk mulighed for at købe; men det er alle arbejdere og forbrugere der er med til at skabe samfundets værdier, indfrastruktur og værdistigningerne på land. Hvis der er nogen der er begunstigede uden en beliggenhedsafgit, må andre være taberne.

Det vil sige en beliggenhedsafgift er en misundelses skat?
Nej. Grundskatter eller rettere beliggenhedsafgifter er de ældste skatter i Danmark, såvel som i alle andre lande. Vore forfædres primitive retssans, sagde dem, at den jordværdi, en mand havde fået i værge, var det rette udtryk for hans skyldpligt overfor samfundet.

Hvorfor ændrede man loven i 1903?
Et uforstandigt demokrati. Skattelovene af 1903 betød nemlig, at den jordværdi, som før, igennem hartkornsskatten og tiende, havde været båndlagt, som hele folkets fælles eje, pludseligt bortskænkedes til de enkelte tilfældige ejere.

HappiTax vil med andre ord blot blot vende tilbage til tidligere tiders beskatning?
Når man opdager en fejl, er det rimeligt at man vender om og går tilbage til hvad der er moralsk rigtigt.

Hvordan undgås spekulation i land?
I dag, når folk ejer land har de lov til at beholde hele beløbet af grundens beliggenheds værdi stigninger. Siden land over en periode altid vil stige i værdi uden nogen indsats fra ejerens side, vil denne indkomst, hvis beskattet, ikke være noget incentive for nogen at spekulere i land, og land vil da kun blive benyttet af de der havde brug for land. Ved en ændring af skattesystemet, og belønne de der arbejder, i stedet for ejerskab af naturen, vil mange flere mennesker få bedre økonomiske muligheder.

Hvorfor er det mere retfærdigt med en afgift for brug af naturen end på arbejde?
Om den enkeltes indkomst er optjent (ved arbejdsindsats) eller ikke optjent (ved spekulation).
Siden naturen ikke er opstået p.g.a. arbejdsindsats, vil en afgift på brug af naturen, være en mere retfærdig basis for beskatning end beskatning af hvad folk producerer.
Lav beliggenhedsafgift på land betyder højere skat på arbejde og produktion og straffer økonomisk aktivitet

Jeg har købt, betalt og har skøde på min ejendom, med penge optjent ved arbejdsindsats. Det må være i strid med ejendomsretten at beskatte min jord?
De årlige værdi stigninger på beliggenheden er ikke optjent ved din arbejdsindsats. Du har købt retten til at benytte et stykke land; men ikke selve landet. Landet er en del af Danmark og tilhører os alle, på samme måde som undergrunden, havet eller luften.
N.F.S. Grundtvig: "Ethvert folk er sit fædrelands rette grundejer og kan aldrig ved nogen lov tabe denne ejendomsret, så det er kun nytten og brugen af jorden, der retsmæssigt kan fordeles ved landloven og blive genstand for køb og salg."

En meget høj beliggenhedsafgift er en slags ekspropriation?
Nej. En beliggenhedsafgift er ikke konfiskering af land. En beliggenhedsafgift er blot betaling for den økonomiske værdi som skyldes alles indsats. ejendomsretten vil fortsat blive respekteret på samme måde som idag, den eneste forskel er at beliggenhedsafgiften erstatter den nuværende ejendomsbeskatning (og skat på arbejde, opsparing og investering).

En høj beliggenhedsafgift vil reducere beliggenhedsværdien af grunden?
Nej. Den vil reducere salgsværdien; men brugerværdien vil være den samme.
En beliggenhedsafgift drejer sig blot om hvor meget den enkelte vil betale for brug af monopolet - naturen, og hvem skal have glæde heraf.

En høj beliggenhedsafgift vil hindre at tomme arealer står ubenyttede hen?
Rigtigt, en høj beliggenhedsafgift opmuntrer til den gunstigste brug af land, arbejde og kapital, for den mest optimale produktion af værdi samtidig med, at den skaffer stigende vækst i samfundet.

Skal offentlige bygninger og arealer ligeledes betale beliggenhedsafgift?
Ja, og på samme måde som med en privat ejer, vil en høj beliggenhedsafgift tvinge bedst muligt udnyttelse af bygninger og areal for at få mest muligt ud af de offentlige budgetter.

Hvad med kirker, kirkegårde, skoler, sportspladser og golfbaner?
Alle skal betale en beliggenhedsgift af grunden på samme måde som alle betaler for elektricitet og varme. Hvis et lokal samfund, forening eller sponsor ønsker at støtte visse ting, bør det ske transparant i stedet for skjulte særordninger, fritagelser og undtagelser.

Hvorfor skal foreninger, skoler og sportspladser betale beliggenhedsafgift?
Samfundet bør sikre alle menneskers ligeret til det, som ingen enkeltperson har frembragt, herunder værdien af de særrettigheder, som ikke kan afskaffes eller ikke ønskes afskaffet (så som særretten til at bruge et areal og dermed udelukke andre mennesker fra det).

Hvad med offentlige parker?
Beliggenhedsafgiften vil være afspejlet i grundene der er beliggende nærmest parken og som har mest glæde af parken.

Jeg mener fortsat at det er i strid med ejendomsretten at beskatte min ejendom med en beliggenhedsafgift?
Hvis en tyv stjæler dine penge, "konfiskerer" du dem så når du tager dem tilbage? Den naturlige konsekvens bør være at man deler samfundets værdier (Fordi Danmark tilhører os alle) og stopper med at konfiskere arbejdernes lønninger og investeringer (Fordi de ikke er vores). Med andre ord, skal vi respektere ejendomsretten - såvel privat som offentlig - behøver vi at afskaffe skatter på arbejdsindsats og i stedet opkræve en afgift for brug af vore fælles værdier.

Når jeg har skøde på grunden er den min?
Du har brugs retten til grunden; men til syvende og sidst er din grund en del af Danmark, og hele samfundet, vort fælles politi og militær sikrer at du kan benytte den uden at frygte at den bliver taget fra dig.

Jeg betaler skat for denne sikkerhed?
Både de som ejer og ikke ejer jord, betaler i dag skat; men det er trods alt de som ejer jord som har mest at tabe og dog, i dag de eneste der modtager de skattefrie værdistigninger, der trods alt skyldes hele samfundets indsats.

En høj beliggenhedsafgift vil betyde lavere ejendomspriser, og jeg vil tabe en formue?
For almindelige parcelhuse vil ingen være dårligere stillet end i dag. Ved en omlægning kunne man garantere den enkelte samme beløb for grunden som ved køb, inklusive en årlig forrentning af beløbet.

Når man fjerner muligheden for spekulation i ejerbolig, fratager man også den almindelige danskers mulighed for at score store skattefrie fortjenester?
Ja, en beliggenhedsafgift fjerner muligheden for store skattefrie fortjenester i ejerbolig; men man reducerer også risikoen for økonomisk ruin ved boligmarkedets store udsving, og mon ikke de fleste hellere vil have en rimelig og fast boligudgift uden nogen form for risiko.

Venligst opsumer nogle af de mange fordele ved en omlægning til HappiTax, og især beliggenhedsafgiften?
Er umuligt at snyde med
Er nem og billig at administrere og opkræve
Er transparent, nem at forstå, kan debateres og ankes.
Er en beskatningsform, som borgerne vil have mindst uvilje imod
Alle bidrager enten direkte, som grundejer eller indirekte gennem sin husleje
Man sparer kæmpe administrations udgifter i den offentlige sektor.
Man undgår statens snagen i personlige financielle informationer og privatliv.
Man undgår at skulle sætte sig ind skatteregler, fradrag og forskudsskema
Man undgår forvridende sideeffekter som ved al anden beskatning.
Man undgår spekulation og dermed bedst mulig udnyttelse af jorden
Politi, domstole og fængsler undgår at bruge tid på skatteundragere.
Firmaer opnår store besparelser i opkrævning og administration af skat.
Alle varer og services bliver billigere og dermed lavere leveomkostninger.
Man bestemmer selv beliggenheden af ens bolig og dermed hvor meget man er villig til at betale i beliggenhedsafgift.

Hvis vi beskatter huse, vil der blive færre huse og dårligere huse
Hvis vi beskatter maskiner, vil vi få mindre maskiner
Hvis vi beskatter handlen vil der blive mindre handel
Hvis vi beskatter kapital vil der blive mindre kapital
Hvis vi beskatter opsparing vil der blive mindre opsparing
MEN HVIS VI BESKATTER LAND VIL DER IKKE BLIVE MINDRE LAND

Det oprindelige Matador:
http://tt.tf/gamehist/games/lg-1910/lg-1910.html
I spillet virker skatten på den måde, at hvis man lander på en grund, der ikke er bebygget, betaler man den aktuelle lejebeløb til statskassen. Havner man på en bebygget grund, betaler man ligeledes lejebeløbet for grunden til statskassen, men lejen for bygningen betaler man til ejeren.

Vil jeg få hele min bruttoløn udbetalt når indkomstskatter afskaffes?
Sansynligvis kun nuværende nettoløn; men forskellen som virksomheder og service industrier sparer i produktionsomkostninger, vil betyde lavere priser på alle produkter og serviceydelser, hvilket betyder at den enkelte kan købe mere for de samme penge, plus modtage HappiCash.

Hvad skal politikerne focusere på hvis de ikke længere kan diskutere indkomstbeskatning, firmaskatter, moms og ulige skattefradrag?
Politikerne bør arbejde for at gøre ALLE danskere lykkeligere, ved at reducere un-HappiNess, lavest mulige leveomkostninger, sikre lige betingelser for alle, størst mulig ligeligt udbetalt HappiCash, og lade den enkelte selv vurdere, arbejde og betale for hvad der er relevant, og hvad der ikke er relevant at gøre, benytte eller købe.

Hvorfor støtte HappiOcracy og HappiTax?
Fordi det er rigtigt at gøre det, enten ud fra motivet penge: