Q&A

Er HappioCracy et politisk parti?
HappiOcracy er ikke et politisk parti; men nogle tanker og ideer som kan hjælpe, samle og støtte ligesindede for at skabe et bedre og mere retfærdigt samfund.

Hvad er et retfærdigt samfund?
Retfærdighed er en situation hvor de sociale betingelser er de samme for alle. I et retfærdigt samfund, er der ingen som er priviligerede. Priviligeret er betegnelsen hvor nogen har fordele over andre og det er derfor det modsatte af retfærdighed.

Hvad er der galt med vort nuværende demokrati?
For megen lovgivning. De afprøvede samfundssystemer har alle udgangspunkt i "idealer" i stedet for "ideer" og derfor har de haft ideal samfundet som mål, i stedet for en ide, efter hvilken befolkningen kunne have indflydelse på, hvordan samfundet bliver udformet.
Alle disse kendte samfundssystemer har været fælles om at havne i styrede, formynderiske og udemokratiske samfund, der bliver misbrugt til at gøre eliten rigere under dække af at hjælpe de dårligst stillede.

Danmark er et af verdens rigeste lande med stor offentlig velfærd?
Vi er nødt til at udvikle os udover øgning af real indkomsten for en del af befolkningen, og i stedet reducere unHappiNess. Danmark bør være et fælles foretagende med lige betingelser og offentlige udbetalinger til alle danske i stedet for en politisk tumleplads med privilegier og ulige fordelinger.

Vi har det da godt i Danmark, lav børne dødelighed og der er ingen der sulter?
Enig; vi taler og roser samfundet for gratis skoler, sundhedsvæsen og socialforsorg; men hvad hjælper det, hvis du er unHappi, har vanskeligt ved at få enderne til at mødes, og ikke har råd til en udflugt, ferie, nyt tøj, sund mad og du lever et elendig liv uden livsglæde og håb for at få det bedre?

Det er op til den enkelte selv at sørge for et godt liv?
Forestil dig at du blev gen-født uden at kunne sikre din sociale status eller evner. Hvis udgangspunktet er dårligt, er et godt liv vanskeligt, og den pågældendes børn vil opleve samme vanskeligheder.

I Danmark har man trods alt personlig frihed, sikkerhed og lige ret?
Lige ret er tvivlsomt, da staten fordeler samfundets offentlige værdier og indtægter i ulige andele alt efter interessegruppers magt og politisk ideologi. Det offentlige system er mere baseret på magt over menneskene end fælles problemløsning. Har man nogensinde spurgt de dårligst stillede, om de hellere vil have pengene udbetalt, en ligelig andel af samfundets offentlige værdier og indtægter, så de selv kan bestemme, i stedet for at eliten bestemmer for dem?

Har alle samfund ikke brug for en ideologi?
Ingen har monopol på hvad der er rigtigt eller forkert, selv om politiske partier både til venstre og højre mener at de ved hvad der er bedst og rigtigst. Ud med ideologi og ind med individuel frihed, og overlad beslutninger til den enkelte.

I fravær af ideologi bliver politik domineret af enkeltsager, styret af medieskabte begivenheder og tilbud om flere penge til denne måneds "svage gruppe"?
Ikke med en stat der kun varetager dens naturlige opgaver, og ellers overlader til den enkelte at træffe individuelle beslutninger.

Er HappiOcracy ikke en ideologi?
HappiOcracy fortæller ikke andre hvordan de skal leve deres liv. HappiOcracy accepterer individuel uafhængihed, frihed til at tilhøre en bestemt gruppe, at vi alle er forskellige med forskellige ønsker og behov, og som følge deraf bør beslutninger tages på lavest mulige niveau: Den enkelte person.

Hvad er agenda'en for HappiOcracy?
HappiOcracy har ingen agenda; men er baseret på principper. En agenda trækker dig i en vis retning, hvorimod principper giver dig fast grund under fødderne:
- Varetage alle danskeres interesser.
- Mere frihed og mindre - gennem lov - fordrejet demokrati.
- Mindre regering og stat og mere individuel ansvar.
- Størst mulig kommunal selvstyre
- Social tryghed.
- Afskaffelse af privilegier og særinteresser.
- Alle modtager en lige stor andel af samfundets offentlige indtægter.
- Samfundsbetalt skolegang.
- Samfundsbetalt hospitalsforsikring
- Færrest mulige love.
- Beslutninger på lavest mulige niveau.
- Ret til at være anderledes.
- Ret til at vælge.
- Ret til selv at bestemme.
- Ret til at være forkert på den.

Er et land ikke nødt til at have en agenda?
Et land bør ikke ledes af specielle interesse grupper med agenda'er; men være ledet med respekt og til glæde for alle borgerne i landet.

Hvad bør staten beskæftige sig med?
Staten skal tage sig af dens naturlige opgave: At våge over friheden og alles lige ret.

Hvad med alle de ting det offentlige i dag beskæftiger sig med?
Politikerne er som en bestyrelse valgt til at varetage aktionærernes interesser; men har desværre tiltusket sig flere og flere opgaver, som ligeså godt kunne varetages af den enkelte, og derfor skal disse opgaver gives tilbage og overlades til den enkelte.

HappiOcracy vil decentralisere samfundet?
Den enkelte borgers ønske om at blive lykkeligere, med indre og ydre friheder må være det vigtigste at stræbe efter. Det betyder at samfundets ideelle ledelse og politik bør fremme og sikre, at denne stræben er mulig for den enkelte. Decentralisering vil øge demokratiet, give større ansvarlighed, bedre gennemsigtighed gennem lokal samfund, og sikre balance og harmoni der er tilpasset den enkelte.

Decentralisering vil betyde forskellig offentlige services i kommunerne?
Netop, det er slut med at være gavmild for andres penge, uanset alverdens bedste intentioner og formål. I stedet for at ensrette alle, tillades forskelligheder, der giver den enkelte mulighed for at leve i den kommune. der passer den enkelte bedst for mindst mulig Un-HappiNess.

Det vil gå ud of de dårligst stillede?
Med en ligelig udbetalt andel af de offentliges indtægter - HappiCash - findes der ikke længere dårligt stillede.

Uden central politisk styring risikerer vi at ødelægge vort velfærdssamfund?
HappiNess er et fælles ønske hos alle danske, og dog bliver samfundets sociale og økonomiske politik ikke planlagt utvetydigt for at gøre danskerne lykkeligere. I henhold til politikernes specifikationer ønsker de vor egenartedhed, som individualister, reducered ned til samme anonymitet som myrer i en myretue.
Ved at give alle et tilstrækkeligt højt HappiCash beløb, overlader man til den enkelte, at købe den velfærd der passer den enkelte bedst.

De demokratisk valgte politikerne ved vel hvad der er bedst for danskerne?
Politikere er ganske almindelige mennesker. At nogle mennesker bilder sig. ind at de ved hvad der er bedst for dig og mig, er forkert. Det primære mål med al udvikling må være at gøre så mange som muligt lykkeligere. HappiNess har at gøre med mulighederne for den enkelte. Jo flere muligheder et samfund tillader dets befolkning, jo flere har mulighed for at blive lykkeligere.

Politikerne og regeringen gør deres yderste for at gøre det bedst mulige for befolkningen gennem oprettelse af udvalg, råd og tænketanke?
Der som regel blot betyder fede lønninger til de "tænkende". Hvad der er brug for er ikke tænketanke, udvalg og råd; men et meget mere simpelt system, hvor den enkelte betaler for hvad man bruger og tager af samfundet, deler samfundets offentlige indtægter, og at man ellers overlader til befolkningen, at træffe de tusinder af individuelle daglige beslutninger, som gør den enkelte lykkeligere.

Politikerne arbejder på nogle mål for Danmark?
Hvad er deres mål for livet: At rejse til Månen? EU? Fuld beskæftigelse? Udskydelse af pensionsalderen? Har man nogensinde hørt dem sige, at gøre danskerne lykkeligere gennem minimering af den un-HappiNess som skyldes politiske beslutningers lovgivning, mere frihed til at tage egne beslutninger, financiel uafhængihed for den enkelte og mindre arbejde?

Danmark er dog nødt til at have nogle centrale mål?
Målet for samfundet er ikke at tilbyde services, og bruge vores penge som politikerne finder rigtigt; men at lade brugere benytte den service den enkelte ønsker. Det vil give betydelig mindre un-HappiNess, at den enkelte træffer de beslutninger der passer den enkelte bedst.
"Of all man's burdens, this is the bitterest: to have much knowledge, and no power."
-- Herodotus

Er politkerne i dag en hæmsko for Danmarks udvikling?
Politikernes primære mål er at opnå, sikre og udvide politisk magt. Alt andet, for politikeren, er sekundært, og derfor tager politikerne ofte beslutninger, som er politisk acceptable; men i realiteten ødelægger de økonomien og gør en stor del af befolkningen un-Happi.

At politiske flertal forfordeler egne vælgere er vel naturligt?
Det er almindeligt accepteret; men det er ikke retfærdigt at tilfældige politiske flertal, uanset parti, tilgodeser og forfordeler egne tilhængere og gør alle andre un-Happi. I stedet for et flertals tyrani, bør vi have et system som tilgodeser og gør alle.

Offentlige services og tilskud står dog til rådighed for alle til samme pris?
Problemet er at man ikke kan vælge at få pengene i stedet. Siden 1903 da indkomst skatter blev indført, var laveste sats på 1,3% for indkomster på kr 2.000 efter et fradrag på kr 700, og højeste sats på 2,5% af indkomster på kr 100.000 og derover. I dag opkræver og disponerer politikerne ikke alene over halvdelen af samfundets indtægter; men skattesystemet gør dagligvarer og leveomkostningerne dyrere end nødvendigt, og begrænser den enkeltes muligheder for at kunne leve af en lille indtægt. Danmarks kurs er en retning mod central styring, hvor politikerne fratager borgernes ret til selv at bestemme, og erstatter vor egen dømmekraft med deres.

De offentlige tilskud og services er opstået for at hjælpe de mest trængende?
Såsom at det offentlige subsiderer med kr. 2.100 per solgt billet til det Kongelige Teater? At danske forfattere modtager støtte i forhold til hvormange meter bøger de har stående på bibliotektet uanset om de læses eller ej? At banker, landbrug og erhvervslivet modtager milliarder i tilskud og støtte? Eller SU som vismændene påpeger ikke er et system, som hjælper de fattiges børn; men er en omfordeling fra lavindkomstgrupper til højtuddannede. De nuværende tilskud, skattefradrag og fordelinger er uretfærdigheder, som gør de trængende fattigere til at starte med.

Hvad med de offentlige vuggestuer, børnehaver, skoler og sygehuse?
Financiel frihed for den enkelte og dermed mulighed for frit valg mellem millioner af forskellige tilbud er bedre og uhyre vigtigt for vor HappiNess. Det skaber un-HappiNess at de der ikke ønsker at bruge nævnte services, fortsat skal betale for samme via skatter, høje dagligvarepriser, mindre HappiGrowth, mindre HappiTime og mindre HappiCash.

HappiOcracy vil gøre op med det færdigsyede samfund til fordel for den enkelte?
Ingen drømme når staten tager vare på alting og man ved hvad der skal ske fra man bliver født til man dør. I dag kan den enkelte tage beslutninger på egen hånd, dog med HappiCash giver man den enkelte mulighed for at tage ansvar og beslutte sig for hvad han/hun vil med ens liv.

Hvad er HappiCash?
En ligelig udbetalt andel af samfundets offentlige indtægter, som vil opstå ved at alle betaler for hvad den enkelte bruger og tager af samfundet, som afløser for samfundets nuværende ulige fordele, tilskud, støtte og overførsler.

Er der nogen begrænsninger, betingelser, eller lignende for udbetalingerne af HappiCash?
Nej, beløbet kommer automatisk hver måned og stiger i forhold til samfundets økonomiske vækst.

HappiOcracy minder lidt om "no frills" (uden gratis mad og drikke varer) lavpris flyselskaber?
Netop, hvis staten kun varetog dens naturlige opgave: "At våge over friheden og alles lige ret", kunne alle få udbetalt en stor og ligelig andel af det offentliges indtægter, og dermed selv vælge hvad man ønsker at bruge og betale for.

Politikerne er trods alt demokratisk valgt?
Ja, men de opfører sig på samme måde som under kongernes enevælde. Med hvilken moralsk ret kan de tillade sig at lave love der ikke er absolut nødvendige, forfordeler nogen og som giver dem ret til at bruge andres penge.

Det står enhver frit for at gå ind i politik og dermed have politisk indflydelse?
For at få lov til at lovgive med hensyn til hvem der skal have privilegier på bekostning af andre. En bedre løsning er at indføre HappiOcracy, afskaffe privilegier, give alle en ligelig andel af de offentlige indtægter og overlade beslutninger til den enkelte borger. I stedet for at gøre staten supreme - gøres den enkelte borger supreme.

Hvem taber og vinder ved HappiOcracy?
Tabere på kort sigt: Hele samfundets elite, pampere, levebrøds politikere, store landbesiddere, interessegrupper, priviligerede, lobbyister og pengeinstitutter. På langt sigt er der ingen tabere, kun vindere, nemlig vore børn og børnebørn i et mere retfærdigt samfund med mindst mulig un-HappiNess og en høj levestandard for alle.

Hvad skal politikerne focusere på hvis ikke omfordelinger og et centalt styret samfund som eliten finder ideelt?
Politikerne bør arbejde for at gøre ALLE danskere lykkeligere, ved at reducere un-HappiNess, lavest mulige leveomkostninger, sikre lige betingelser for alle, størst mulig ligeligt udbetalt HappiCash, og lade den enkelte selv vurdere, arbejde og betale for hvad der er relevant, og hvad der ikke er relevant at gøre, benytte eller købe.

Hvorfor støtte HappiOcracy?
Fordi det er rigtigt at gøre det, enten ud fra motivet penge:

GOVERNMENT MAY PENALIZE EVIL, BUT IT SHOULD NOT SEEK TO PROMOTE GOOD. EVIL HAS OBJECTIVE ELEMENTS, BUT GOOD IS PURELY SUBJECTIVE.