Q&A

Hvad er grundlaget for HappiNess?
Lykkens grundlag er ikke metafysik; men alment menneskelige erfaringer. Logisk begrundelse er umulig. HappiNess er blot en indre følelse som vi hver især har i forhold til den ydre verden, og kræver at den enkelte selv bestemmer. HappiNess er individuel.

I dag satser mange, arbejder hårdere og længere for at opnå materielle værdier, og undrer sig over hvorfor de alligevel kun er mellemtilfredse?
Man kan spørge om man har jagtet den rigtige form for lykke, og har glemt den interne lykke under præstations jagten på den eksterne lykke.

Et rigere samfund gør alle lykkelige?
En stigende indkomst i samfundet fører ikke nødvendigvis til en proportional tilsvarende stigning i ens HappiNess følelse. Livstilfredshed i Tyskland var i 1970'erne 57% og i 2001 59%. Kun 2% stigning til trods for mange flere penge og købekraft. Naturligvis har vi alle hørt udtrykket at penge ikke kan købe HappiNess; men trods det bruger de fleste af os meget tid og energi på at opnå alle de ting som penge kan købe, i stedet for at engagere os i aktiviteter der giver virkelig tilfredshed, såsom at kultivere venskaber, være mere sammen med familen, naboen eller hjælpe andre.

Hvad kan politikerne gøre for at hjælpe borgerne til mere HappiNess?
Politikerne forsøger i dag at definere HappiNess gennem overbeskatning at bestemme for borgerne ved at tilbyde alverdens offentlige services og tilbud, og har overset, at HappiNess har at gøre med den enkeltes muligheder i hverdagen.
Politikerne bør i stedet koncentrere sig om at fjerne un-HappiNess. Jo flere muligheder i hverdagen et samfund tillader dets befolkning, jo flere borgere har mulighed for at blive lykkeligere.

I Danmark har staten overtaget opgaver der før blev klaret privat, og i stedet for at styrke fællesskabet har den opnået skel og egoisme og mindre HappiNess. Hvad kan der gøres?
Det gælder om at sikre at så mange som muligt er med i samfundet og ikke udenfor. At tilbyde mere ansvar og valg for den enkelte er løsningen, og er kun muligt gennem financiel uafhængighed: HappiCash.

Hvad er HappiCash?
En ligelig udbetalt andel af samfundets offentlige værdier og indtægter, som vil opstå ved at alle betaler for hvad den enkelte bruger og tager af samfundet, som afløser for samfundets nuværende ulige fordele, tilskud, støtte og overførsler.

Er HappiOcracy en slags kreativ destruktion af den offentlige sektor?
Moderne mennesker gider ikke finde sig i standard løsninger. Udgangspunktet for HappiNess må være det enkelte menneskes individuelle ønsker og behov i stedet for ensartede politisk forhandlede løsninger.

HappiOcracy vil decentralisere samfundet?
Den enkelte borgers ønske om at blive lykkeligere, med indre og ydre friheder må være det vigtigste at stræbe efter. Det betyder at samfundets ideelle ledelse og politik bør fremme og sikre denne stræben er mulig for den enkelte gennem reducering af un-HappiNess. Decentralisering vil øge demokratiet, give større ansvarlighed, bedre gennemsigtighed via lokal samfund og sikre balance og harmoni, der er tilpasset den enkelte.

Mange undersøgelser viser at danskerne er blandt de mest lykkelige i verden?
Når danskerne i undersøgelser skal beskrive deres tilfredshed med deres liv, tænker de på hvordan andre landes befolkninger har det, og det får dem til at sige at de er Happi. Danskerne får tre måltider mad om dagen, tøj på kroppen, tag over hovedet og social tryghed. De fleste kan dog ikke forstå hvorfor, når de har alting, alligevel kun er mellemtilfredse.

Vort liv bliver da bedre, Danmark er trods alt et af de rigeste lande per indbygger?
Befolkningen bliver ikke lykkeligere blot fordi landets økonomiske vækst er større end andre. Årsagen skyldes at værdien af penge, som gør een lykkeligere, falder som beløbet øges. Mange forbinder om vi har det bedre ved at måle indkomst; men vi har i dag mere kriminalitet, skilsmisser, selvmord og problembørn end nogensinde før. Hvormange kan egentlig huske HappiNess?

Levealderen i Danmark er een af de højeste i verden?
De fleste inkl. FN forbinder levealder med social fremgang; men mange uden høj indkomst og muligheder ville måske foretrække et kortere liv indeholdende mere livskvalitet og HappiNess. Iflg. Statens Institut for Folkesundhed (2007) er hver 10. dansker socialt isoleret og sjældent eller aldrig sammen med familie, venner eller bekendte. Endnu flere på danske plejehjem får aldrig besøg. HappiNess er for mange mennesker ikke en normal del af deres liv.

Politikerne forsøger at hjælpe med HappiNess ved at give kortere arbejdsdage, kortere arbejdsuger, mere ferie, og skulle man bukke under, så flere sociale tilbud og gratis psykologhjælp; men trods dette virker folk ikke lykkeligere?
Samfundets sociale og økonomiske politik bliver ikke planlagt utvetydigt for at gøre danskerne lykkeligere, og står i skarp kontrast til hver enkelt danskers ønsker om at blive lykkeligere. HappiNess kan kun opnås ved at give den enkelte personlig og økonomisk mulighed og ansvar til at finde egen lykke.

Hvad med politikernes støtte til kunst, teater, musik og film?
Man kan undre sig hvorfor politikerne giver tilskud og støtte til alt muligt, når HappiNess er individuel og optimal HappiNess er at give den enkelte frit valg.

Danmark har dog et af verdens bedste velfærdssamfund?
Dette gør ikke nødvendigvis den enkelte dansker mere lykkelig. En rapport fra Institut for Folkesundhed viser, at 1.400 mennesker hvert år dør som følge af stress relaterede sygdomme, og hver eneste dag bliver 35.000 danskere hjemme af samme grund. Hver femte dansker føler sig i dag jævnligt ramt af stress, som skønnes at være årsag til en fjerdedel af al sygefravær. Flere og flere må lade sig sygemelde på grund af depressioner, udbrændthed eller de mere alvorlige stresssymstoner som blodpropper og hjerte-karsygdomme.
I Danmark skønnes der at være omkring 8.000 selvmordsforsøg om året, som begås af 6.000 personer. Tallet dækker kun over de forsøg, hvor et sygehus har været involveret. Siden 1990 er antallet af selvmordsforsøg blandt de 20 til 29 årige kvinder steget med 66 procent.

4 millioner mennesker i Tyskland lider af kraftige depressioner, ude af stand til at være Happi over noget som helst, og for dem har livet ingen som helst mening. Hvordan skulle de kunne blive kureret af HappiOcracy?
Det kan man heller ikke garantere; men een af de væsentligste årsager til depressioner er når ting i ens liv går helt galt, og man samtidig ikke har de sociale og financielle muligheder for at rette op på problemerne. Med HappiCash giver man folk værdigheden tilbage og den økonomiske mulighed for et bedre liv, og deres mentale trivsel vil derved uden tvivl blive større end i dag.

HappiCash må give mere selvrespekt for især de på overførselsindkomster?
Netop, livet på overførslesindkomster undergraver i dag både andres respekt og selvrespekten, med interview om personlige forhold og nedværdigende afvente sagsbehandlerens nådige dom. Det vil ikke længere være tilfældet med et ligeligt udbetalt HappiCash beløb, og frihed til at bruge egne HappiCash penge som den enkelte finder bedst.

Er der nogen begrænsninger, betingelser, eller lignende for udbetalingerne af HappiCash?
Nej, beløbet kommer automatisk hver måned, og udbetales uden nogen form for krav og betingelser. Man overlader til den enkelte at benytte beløbet som det passer den enkelte bedst.

Modtager børn også HappiCash?
Ja. I dag lider børn såfremt deres forældre ikke har så mange resourcer - og dermed ikke kan få de samme oplevelser som andre børn. Børn i dag får oplevelser sammen med deres forældre. De kommer i biografen, teatret, til koncerter og udenlandsrejser. Der er ikke råd til en børnecyckel eller kontingent til fodboldklubben. Samtidig spiser de usundt og de har få, hvis nogen venner. De børn, hvis forældre ikke har overskud eller råd, falder uden for gruppen i kraft af deres mangel på oplevelser og viden, hvilket er et handicap og mangel på lige muligheder og HappiNess.
HappiCash til alle inkl. børn vil give lige muligheder

Det offentlige forsøger dog at hjælpe med madordninger i skolen og støtte til fattige familiers sport og spejder aktiviteter?
Det er ikke offentlig hjælp, almisser og støtte der er brug for; men selvrespekt og HappiNess, som kun er muligt ved at udbetale HappiCash og overlade til den enkelte selv at bestemme

Vil lav kontanthjælp også blive erstattet af HappiCash?
Alle offentlige udbetalinger bliver erstattet med ligelig udbetalt HappiCash. Lav kontanthjælp fastholder i dag psykisk syge unge i deres sygdom. Deres økonomi er så dårlig, at de bliver isolerede, begår kriminalitet og bliver stressede og endnu mere syge. Man betaler deres husleje og giver dem et rådighedsbeløb på kr 40 om dagen til mad, tøj og andre fornødenheder. Nogle unge har ikke engang råd til transporten ind til behandling. Det usunde liv giver hverken velvære, selvværd eller energi, og de presses ud i kriminalitet og mere sygdom.

Hvorfor har alle krav og ret på en ligelig andel af samfundets offentlige værdier og indtægter?
Det er den enkelte danskers forfædre der med deres hænder og slidsomt hårdt arbejde har været med til at skabe det Danmark vi har i dag, og den gæld kan vi kun betale tilbage via at behandle enhver nulevende efterkommer uanset status, evner og alder med respekt og en ligelig andel af samfundets samlede offentlige indtægter.

Det vil sige løsningen er at velfærd og sociale ydelser afløses af HappiCash?
Undersøgelser siden 1950 til i dag har vist at vi ikke er mere glade i dag til trods for stigende velfærd og sociale fordele. Økonomer som Lord Richard Layard og Daniel Kahneman har derfor foreslået at politikerne skifter deres prioriteter fra at kreere større velfærd og sociale ydelser til at skabe gode følelser for den enkelte borger. I stedet for at focusere paa Brutto National Produkt stigninger at øge Brutto National HappiNess fornemmelser. Hjælpe befolkningen til at blive lykkeligere.
"PUTTING HAPPINESS FIRST"

Danskernes levevilkår er blevet forbedret over de sidste 50 år. Færre lever under belastede forhold (helbred, bolig, arbejdsmiljø, social kontakt) iflg. Socialforskningsinstitutetet og Sociologisk Institut?
Om man lever i et rigt demokrati med mange sociale ydelser og offentlig rådgivning er mindre afgørende for lykkefølelsen end forholdet til naboen. Vor opfattelse af HappiNess bygger på mange ting og ikke blot økonomi; men ogå lokal samfund, mening, vor fritid, vor veltilpashed i omgivelse med naboer, der har samme baggrund og livsopfattelse som os selv, vor natur, miljø, støj, foruening og sikkerhed.
Det er hverdagen der tæller om man er lykkelig.

Betyder det mere un-HappiNess når politikerne tillader stor indvandring?
Følelsen af HappiNess redcueres når politikerne tillader stor indvandring ud fra ønsket om højere samfundsvækst, som om det er målet i sig selv. Den enkelte dansker føler sig lykkeligere i et balanceret og harmonisk samfund, uden at føle utryghed eller skulle indrette sig anderledes sammen med nogle fremmede.

Mindre focus på økonomien afløst af størst mulig HappiNess for befolkningen?
Netop. For at forbedre samfundet bør der være en mening - en vision om at gøre flest mulig lykkeligere, og det sker ikke ved at politikerne "tvinger" folk til at arbejde længere, hårdere, udskyde pensionsalderen eller øger indvandringen. Frivilligt arbejde er mindre end nogensinde, og ikke indeholdt i nuværende målinger af fremskridt, og dog et tab for samfundet og den enkeltes well-being. De mest vigtige ting i livet, kan ikke måles, som f.eks. kærlighed, næste kaerlighed og glæden ved at kunne gøre noget for andre .

Hvad er der galt med vort danske velfærdssamfund?
Danskerne er sat på en trædemølle hvor de er nødt til at løbe stærkere og stærkere for at holde alting igang. De høje leveomkostninger, der for en stor del skyldes de nuværende skatter, gør at danskerne i dag har mindre fritid end nogensinde før til trods for større indkomster, uddannelse og levealder. Selv bønderne i jernalderen arbejdede mindre end vi gør.

Politikerne siger at med mindre at vi tager indvandrere ind må danskerne udskyde pensionsalderen og arbejdere længere og hårdere for at kunne bevare vort velfærdssystem?
Verdens førende økonomer mener at mindre end 20% af den arbejdsførende del af befolkningen vil være tilstrækkelig til at opretholde produktionen og den økonomiske vækst. Den Amerikanske arbejdsminister Robert Reich har sagt at i år 2010 kan 2% af landets befolkning producere alle de fødevarer, vi skal bruge, og 4% kan lave alle de ting, vil skal bruge. Så er der 14% til service, og hvad med alle de andre 80%. At sætte dem i offentlige aktiverings programmer vil være tåbeligt.

For at kunne give størst mulig HappiCash er vi da nødt til at øge økonomien hvilket betyder flere i beskæftigelse og længere arbejdstider?
Øgning af økonomien er ikke et spørgsmål om antal hænder. Videre bliver en meget stor del af samfundets værdier og indtægter i dag brugt af eliten i form af administrative ikke værdiskabende jobs og projekter, som har politikernes interesse på samme måde som en hobby. Ved mindre offentlig involvering, burokrati, administration, udgifter, og ligelig udbetalt HappiCash, vil økonomien og HappiCash udbetalinger vokse naturligt - selv med færre beskæftigede og kortere arbejdstider.

Det lyder absurd at politikerne ikke længere skal focusere på at få så mange ind på arbejdsmarkedet som muligt?
Vi er kommet i den situation, at vi ikke længere har brug for "alle" villige hænder til at udføre betalt-arbejde med mindre vi øger den offentlige sektor yderligere med omfordeling og uproduktivt klippe-negle-på-hinanden betalt-arbejde. I dag har den teknologiske udvikling medført, at vi kan producere mere med langt mindre menneskelige anstrengelser og tidsanvendelse end på hvilket som helst andet tidspunkt i historien; men til trods herfor har den enkelte mindre tid til sig selv og sin familie, og afstanden mellem de dårligst stillede og de bedre stillede er større end nogenside før.

Befolkningen ønsker fuld beskæftigelse og sikkerhed for at kunne få et job?
Indkomst sikkerhed, ikke job sikkerhed. Der er en verden til forskel. Job sikkerhed, fuldbeskæftigelse er utrolig svær at opnå i vor tid hvor teknologien har gjort mange jobs overflødige, og hvor hurtige ændringer har ødelagt den typiske karrierer mulighed, som man havde tidligere.

Det virker forkert at give folk penge - HappiCash uden at forlange at de skal udføre et arbejde for pengene?
Samfundets offentlige værdier og indtægter tilhører alle danske med en lige stor andel. HappiCash gør den enkelte Happi. Et ikke meningsfuldt tvangs arbejde gør den enkelte un-Happi. De balancerer hinanden ud, uden at der er opnået noget, så hvorfor ikke blot give den enkelte pengene og lov til at være Happi?

En stor del mennesker vil føle sig overflødiggjort uden arbejde?
Kun fordi man har bildt folk ind at de er overflødige med mindre de har et betalt-arbejde, og med HappiCash er det blot en holdningsændring. Der findes masser af arbejde der kan udføres uden at man modtager betaling for det.

Arbejde gør een Happi?
Det findes betalt-arbejde som er meningsfyldt; men langt det meste er ikke og bliver det aldrig. Ved ikke at tvinge folk til at påtage sig ikke meningsfyldt arbejde, tvinger vi stedet arbejdsgiverne til at gøre de mindst attraktive jobs mere attraktive f.eks. ved bedre betaling og bedre arbejdsforhold.

Hvilket samfund giver mest HappiNess og menneskelig velfærd?
I en socialistisk stat, antager man at alle vil være ovenud Happi hvis ingen har mere end andre, en opfattelse der er baseret på at menneskene udelukkende er passive modtagere af hvad den politiske elite giver ud.

Retfærdighed - dog ikke nødvendigvis HappiNess - er når alle er i besiddelse af nøjagtig det samme "pakke" bestående af de samme varer, services, informationer, kundskaber o.s.v.

HappiNess - dog ikke nødvendigvis retfærdighed - er når vi hver især er besiddelse af en "pakke" bestående af varer, services, informationer, kundskaber o.s.v. som reflekterer den enkeltes ønsker, prioriteter eller forkærlighed

Hvad skal politikerne focusere på hvis ikke fuld beskæftigelse?
Fuld arbejdsløshed, reducere un-HappiNess, lavest mulige leveomkostninger, sikre lige betingelser for alle, størst mulig ligeligt udbetalt HappiCash, og lade den enkelte selv vurdere, arbejde og betale for hvad der er relevant, og hvad der ikke er relevant at gøre, benytte eller købe.

Hvorfor støtte HappiOcracy og HappiNess?
Fordi det er rigtigt at gøre det, enten ud fra motivet penge: