Q&A

Hvad er meningen med lovgivning?
At sikre ensartede regler for alle borgere.

Hvad er meningen med grundloven?
At sikre befolkningen beskyttelse mod det offentlige.

Hvad er forskellen på vort nuværende demokrati og HappiOcracy?
Forskellen er hvem der laver loven.
HappiOcracy er demokrati som ikke er forvredet af loven.

Hvorfor ændre det nuværende system til HappiOcracy og HappiLaw?
At loven gælder lige for alle er ikke tilstrækkelig til at sikre retfærdighed for alle.

Hvorfor er lovgivningen i dag ikke retfærdig?
Mange love sikrer og beskytter etablerede privilegier på bekostning af lige muligheder og virkelig frihed. At loven tillod slaver at have en værdi, sikrede ikke slaverne retfærdighed. Mange almindelige love drejer sig om at tage fra nogen og give til andre. Love fordrejer priserne og gør dem dyrere for den almindelige borger.

Hvad er retfærdighed?
En situation hvor de sociale betingelser er de samme for alle. I et retfærdigt samfund er ingen priviligeret. At være priviligeret betyder at nogen er favoriseret over andre og det må derfor være det modsatte af retfærdighed.

Hvad er HappiLaw?
Love foreslået af befolkningen og godkendt af nævninge, en tilfældig udvalgt del af befolkningen. Love bør være nemme at foreslå; men vanskelige at få indført f.eks. kunne man kræve 2/3 nævninge flertal for at kunne indføre en lov.

Hvis befolkningen kan foreslå og godkende love, vil det være slut med de mange lobbyister.
Interessegruppers lobbyisme for at få love indført kan ikke undgås, og mange har gode forslag; men de vil ikke længere få mulighed for at få en lov indført ved at bestikke eller afpresse politikerne gennem penge, fordele, fremtidsjob eller stemmer, da love under HappiLaw skal godkendes af tilfældigt udvalgte borgere.

Hvad taler ellers for at samfunds love skal godkendes af nævninge?
For at beskytte enhver borger mod politiske beslutninger. Samfundets opgave er at sikre lige betingelser for alle, ikke ulighed gennem love, eller for at beskytte fjolser mod at gøre noget fjollet.

Forbrydelser bør straffes?
At noget er kriminelt er afhængig af loven.

De der laver lovene bestemmer hvad der er kriminelt?
Lov er magt. Love er menneskeskabte rettigheder. Eliten kan gøre hvad som helst kriminelt gennem en menneskeskabt lov, som de selv har godkendt.

Vor lovgivning er vel for at straffe de der forbryder sig mod noget umoralsk?
De fleste tænker på love som retfærdige, og som moralske forskrifter, der eksempelvis slår ned på røveri, bedrageri , mord og tilsvarende. Borgere der ikke ser nærmere på den aktuelle lovgivning, kunne let forledes til at tro, at når nogen har forbrudt sig mod en given lovgivning, rent faktisk har foretaget sig noget umoralsk, når forholdet rettere er, at det er selve lovene, der på umoralsk vis begrænser den enkeltes frihed.

Hvad menes med begrænser den enkeltes frihed?
Frihed for kontrol, indblanding, forpligtigelser og hindringer som ret til at tænke, tale, kunne vælge og selv bestemme. Det burde være klart at "frihed" kræver at loven ikke fratager sådanne friheder.

Bruger elitens udstedelsen af love til at skaffe sig selv og andre fordele og fortjenester?
Lovgiverne sammenblander ret og uret ligeså tydeligt som de, der betragtede det som en forbrydelse om en slave løb sin vej, uden først at betale sin markedsværdi til ejeren.

Bruger politikerne lovgivningen til at forfordele bestemte interessegrupper af vælgerne?
Forud for valg fremkommer politikere med løfter som kun kan indfries ved gennemførelse af nye love. Dertil kommer problemerne med skiftende regeringer, som i henhold til partiprogrammet og ideologien afskaffer eller ændrer love, som den forudgånde regering har vedtaget, desudagtet at det uundgåeligt får konsekvenser for den del af befolkningen, der i god tro har disponeret og indrettet sig efter de nye regler og bestemmelser. Love med tilbagevirkende kraft har haft en lignende ødelæggende virkning for menneskers tilværelse.

Vi har da lige ret for alle i det danske samfund?
Man tager lidt eller mange penge fra visse borgere og giver lidt eller meget til andre, blot fordi nogen har lavet en lov og dermed givet dem ret til dette. Når nogen vinder ved en lov, er der andre der taber.
The law become the weapon of every kind of greed! Instead of checking crime, the law itself guilty of the evils it is supposed to punish!
-- Frederic Bastiat

Forskellen mellem rig og fattig kræver omfordeling?
Med hvilket moralsk ret kan eliten tillade sig at lave love der giver dem ret til at bruge andres penge. Når det er forbudt det enkelte menneske at stjæle andres arbejdsudbytte, er det naturligvis umoralsk at retfærdiggøre en sådan handling, blot fordi der er mange om det eller under dække af, at almenvellet kræver det.
Jyske Lov (1241):
"Med lov skal land bygges. Men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen mands særlige fordel, men efter alle deres tarv, som bor i landet."

Grundloven parag. 75:
"Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. Stk. 2. Den. Der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom påbyder"
Grundloven siger intet om at man skal stjæle andres arbejdsudbytte. Retfærdighed betyder at loven gælder lige for alle. Så hvis loven beskatter alles arbejdsindsats og fordeler provenuet ligeligt til alle uanset betaling, er det retfærdighed? Mange mennesker taler om retfærdighed uden at inkludere lige rettigheder, som f.eks. en ligelig andel af ikke samfundsskabte værdier - Naturen. Hvis man indførte HappiTax og gav alle deres retfærdige og ligelige andel af samfundets offentlige værdier og indtægter, behøvede man hverken at stjæle andres arbejdsudbytte eller nogen kompliceret og ulige omfordeling gennem lovgivning.

De dårligst stillede har selv glæde af velfærdssamfundet?
Naturligvis; men mindre glæde end eliten, ellers ville de priviligerede der har magten forlængst have inført et samfund, hvor man lader alle betale for hvad de bruger og tager, og lade samfundets offentlige indtægter fordeles ligeligt blandt alle.

Nævn nogle eksempler på at de priviligerede forfordeler sig selv gennem nuværende lovsystem?
Der er ingen naturlov der foreskriver at læger, advokater og apotekere skal have de højeste lønninger og de der udføre de kedeligste og mest beskidte jobs skal have de dårligste lønninger; men er simpelhen opstået på grund af privilegier, love og kunstige aftaler, på samme måde som nuværende skattesystem, skattefradrag, erhversstøtte, land brugsstøtte, udviklingsstotte, projekter, SU, vort pengesystem, velbetalte offentlige stillinger i råd og udvalg samt brug af offentlige midler til hvad eliten finden rigtigt og sjovt.

Ønsket om ændring skyldes misundelse?
At nogen er mere velstillet end andre gør intet hvis de er moralsk og etisk retfærdige; men hvis de bygger på privilegier bør de afskaffes.

Få politikerne til at løse og lave en lovgivning for noget du ikke kan li', eller hvis du ønsker andre skal betale for hvad du gerne vil have?
Netop. I dag kan politikerne lave love der giver nogen kunstige fordele og privilegier og lovgivning bruges til at bestikke vælgerne så politikerne kan blive genvalgt.

Bliver vort nuværende demokrati misbrugt gennem love til at gøre de rigeste rigere under dække af at hjælpe de dårligst stillede og almenvellet?
Ja.

Eksempler?
Boligtilskud, varmetilskud, 0ffentlig transport tilskud eller f.eks. da EU Landbrugstøtte reduceredes til landmændene, der resulterede i
Kompenserende privilegie: reducering af grundskatterne for landmænd
Resultat: Kommunerne modtager mindre provenu p.g.a. reducerede grundskatter, der derefter resulterer i
Kompenserende privilegie: Staten giver kommunerne flere penge.
Resultat: Staten må sætte skatterne op, kræve brugerbetaling for nogen og ikke andre eller give mindre til de befolknings grupper som brokker sig mindst.

At landbrugsstøtte reduceres er vel godt?
Udgift til landbrugsstøtte med opkrævning af normal grundskyld, eller lavere landbrugsstøtte og lavere grundskyld (som giver højere grundpriser), giver det samme resultat for forbrugerne: Højere dagligvarepriser end nødvendig.

Politikerne taler om frie markeder og et frit verdensmarked?
Det er ikke frit, når de selvsamme politikere og eliten indfører kunstige love og regler, som tilgodeser de med forbindelser, under foregivende af at sikre arbejdspladser og erhverv, så disse kan opnå højere avancer end ellers, og lader resten af befolkningen betale gennem højere end nødvendig dagligvarepriser.
Ingen må sætte markedskræfterne ud af spil og tiltvinge sig fortjenester på andres bekostning, hverken direkte eller indirekte.

Hvad er målet med HappiLaw?
At generobre den frihed, der er gået tabt med statens, skatternes og lovgivningens vækst, og begrænse den omfattende politisering og lovgivning på alle områder, herunder ikke mindst beskatningen og holde fast i de to grundlæggende beskyttelses principper for et frit samfund

Vort demokrati beskytter borgerne gennem adskillelse af den lovgivende, dømmende og udøvende magt?
Adskillelsen er tænkt at ville give en slags "check and balances" og forhindre misbrug af magt af en interesse gruppe. Selv om der er mange fordele i denne adskillelse, er den dog baseret på blot en enkelt fremgangsmåde, at samfundet er styret gennem love (skabt af den lovgivende forsamling, gennemført af den udøvende og overvåget af den dømmende magt).

Vort demokrati er egentlig ikke demokratisk?
I et demokrati er folket regeringen. I dag vælger vi nogen til at repræsentere os, dog de fleste af disse repræsentanter varetager ikke folkets interesser; men egne interesser.
Vi bliver bildt ind at vi bør have tillid til folketingsmedlemmerne; men vi har ingen magt til at lave love der varetager vore interesser. Vort demokrati slutter når vi har afgivet vor stemme, og vore valgte "ledere" vil ikke have brug for vor mening de næste fire år.

Er der behov for en revison af Grundloven?
Ja, begrænsninger på lovgivningsmagten så det enkelte individ og mindretal beskyttes mod flertallets magtudøvelse og politikernes fåmandsherredømme. Grundlovens beskyttelse af individets frihed i forhold til statsmagten er ikke tilstrækkelig, og lovgivningsmagtens vækst har fået et omfang, så den udgør en reel trussel mod den personlige frihed.

Demokratiet er indført for at beskytte den enkelte borger mod overgreb fra styrets side?
Både historisk og logisk går friheden forud for det formelle demokrati. Det betyder også, at demokratiets grænser - helt i demokratiets ånd - må være defineret ud fra hensynet til beskyttelsen af den individuelle frihed.

Hvad er problemet og manglerne med Grundloven?
Bortset fra beskyttelsen af nogle få frihedsrettigheder begrænser Grundloven ikke lovgivningsmagten. Det danske demokrati har som så mange andre vestlige demokratier udviklet sig til et ubegrænset demokrati, hvor der næsten ingen grænser er for, hvad lovgivningsmagten kan lovgive om - og faktisk lovgiver om. Man erklærer så mange foreteelser, som værende en forbrydelse, at det bliver umuligt for mennesker at leve, uden at bryde lovgivningen.

Et ubegrænset demokrati, hvor den lovgivende forsamling kan stemme sig til hvad som helst, er grundlæggende et totalitært træk?
Ubegrænset demokrati er ensbetydende med ubegrænset magtudøvelse.
Der er en stigende tendens til, at alt politiseres og gøres til statens ansvar, hvilket fører til til krav om reguleringer og indgreb, der begrænser alles personlige frihed og ansvar for eget liv. Det er dybt umoralsk, der strider mod enhver privat moral, nemlig den opfattelse, at det er helt i orden, at flertallet tilegner sig en del af andre menneskers indkomst og frihed, blot fordi de udgør et flertal.

Optræder staten formynderisk og træffer valg for borgerne, som de bedre kan træffe selv?
Ja. En frivillig privat aftale bør ikke kunne tilsidesættes af en lov. En domstol kan dog tilsidesætte en aftale såfremt den anses for løgn, fortielse, tvang eller på lignende grundlag.

Er problemet at folketingets politisk flertal godkender lovene og tvinger alle andre til at indordne sig?
Tidligere lå magten hos den enevældige konge, i dag ligger magten i hænderne på de regerende politiske partier. Hvis almindelige mennesker skal acceptere hvilke som helst uforudsigelige lov ændringer, som det offentlige indfører, så kan vi lige så godt afskaffe vort retssystem.

Hvad er løsningen?
At magten via lovgivningen overdrages til borgerne: HappiLaw.

Befolkningen er ikke kvalificeret som lovgivere?
Befolkningen vil ikke kunne gøre det dårligere end nuværende lovgivere, hvor mange love bliver vedtaget uden at folketingsmedlemmerne har sat sig ind, endsige læst lovene.
Videre er det nemmere, som nævning, at beslutte om noget er rigtigt eller forkert, når det har indflydelse på een selv, i stedet for at vælge og overlade beslutningen til nogle valgte repræsentater som ofte indgår kompromisser og studehandler eller for at tilgodese visse interessegrupper (korruption).

Er der lande som giver befolkningen mulighed for at være lovgivere?
Schweiz indførte for 140 år siden en Grundlov der gav befolkningen ejerskab af regeringen som lovgivere. Resultatet er at Schweiz i dag har udviklet sig til et af de rigeste lande i verden med mindst mulig un-HappiNess for befolkningen.

Hvis love laves af befolkningen kan man risikere at de stemmer imod mere moms, højere skatter, senere pension, flere muslimer, privilegier og støtte?
Netop, for mindst mulig un-HappiNess, som det sker i dag i Schweiz.

Der vil blive færre love?
Jo færre love, jo mere frihed for den enkelte til at gøre hvad man vil, så længe det ikke tager noget af andres ret til privatliv, sikkerhed, fred, orden og individuel HappiNess.

Hvad med eksisterende love?
Der er i dag over 22.000 love, cirkulærer, forordninger o.s.v. i Danmark, og det er på tide at alle de love, der ikke opfylde mindstekravene bliver lavet om eller fjernet.

Nævn et par fjollede love?
Det er forbudt danske restauranter at tage betaling for vand, med mindre vandet bliver serveret sammen med en anden ting, som f.eks en is-terning eller en skive citron. Hjem-is fik i sin tid fik forbud mod at fortælle at der rent faktisk var fløde i deres flødeis, fordi det virkede konkurrenceforvridende i forhold til de øvrige producenter der lavede flødeis af vand. Det er forbudt at reklamere for effekten af et kosttilskud, hvis virkningen ikke er dokumenteret - men at man gerne må skrive at virkningen er dokumenteret, hvis blot man undlader at skrive, hvad midlet virker på..

Hvad med EU love?
EU love kan ikke gå forud for danske love. Det er ikke rimeligt at tvinge os danske til at være underlagt love, som vi ikke selv har vedtaget.

Love som er nødvendige for samfunds økonomien vil ikke blive vedtaget?
De fleste beslutninger og love i Danmark (EU) skyldes ikke økonomiske beregninger, men mere politiske faktorer baseret på hvad der er populært og at give privilegier til nogen.

Uden politikernes involvering med økonomiske tiltag vil Danmark gå i stå?
En økonomi føder sig selv, og gror automatisk og hurtigere, hvis politikerne blot sørger for at rammerne er til stede, at de undgår alt for meget burokrati og lader den passe sig selv i et frit markedsmiljø. Enhver involvering end absolut nødvendig, såsom sikkerhed, ejendomsret, og forhindring af monopoler, forkludrer alting og giver mindre vækst.

Vil Folketinget blive afskaffet eller have færre repræsentater?
HappiLaw ændrer ikke noget på den eksisterende struktur af den repræsentative regering; men tilføjer blot en mulighed for befollkningen som initivtager til lovforslag og at love godkendes gennem f.eks. 2/3 nævninge flertal af tilfældigt udvalgte borgere.

Der er vel ikke noget forkert i at forbedre og udvikle vort nuværende demokrati?
Netop for størst mulig retfærdighed og mindst mulig un-HappiNess.
People can decide with as much propriety on the alterations and amendment (to the Constitution) which shall be found necessary, as ourselves, for I do not conceive that we are more inspired, have more wisdom or possess more virtue than those who will come after us.
- George Washington, 1787

Hvad skal politikerne foretage sig, hvis ikke de længere skal lave love?
I stedet for at forvente at politikerne er eksperter i alt, og i stand til at løse alt og hvert eneste problem under solen, lad dem arbejde for at gøre ALLE danskere lykkeligere, ved at reducere un-HappiNess, lavest mulige leveomkostninger, sikre lige betingelser for alle, størst mulig ligeligt udbetalt HappiCash, og lade den enkelte selv vurdere, arbejde og betale for hvad der er relevant, og hvad der ikke er relevant at gøre, benytte eller købe.

Hvorfor støtte HappiOcracy og HappiLaw?
Fordi det er rigtigt at gøre det, enten ud fra motivet penge:

»Det er ikke en regerings opgave at gøre menneskene dydige eller gudfrygtige eller at værne dårerne imod følgerne af deres egen dårskab. En regering bør ikke gribe hindrende ind, undtagen hvor det er nødvendigt for at hævde friheden ved at værne enhvers ligeret imod andres overgreb. Så snart hindrende indgreb fra regeringens side går ud over denne grænse, står de i fare for at modvirke selve det formål, de havde til opgave at tjene. For på den ene side vil love, som hindrer eller påbyder, hvad den moralske sans ikke hindrer eller påbyder, have tilbøjelighed til at fremkalde ringeagt for lov og ret og avle hykleri og lovomgåelse, og på den anden side vil forsøg på ved lov at fremme moralen på områder, hvor det ikke ligefrem drejer sig om krænkelse af andres frihed, snarere svække end styrke den moralske indflydelse. Målestokken for ret og uret bliver derved rent juridisk, og den, der snildelig kan undslippe lovens straf, sættes i stand til at undslippe al straf. Der er således, for at tage et eksempel, ingen tvivl om, at hæderligheden i handel og vandel ville stå meget højere, hvis der ingen lov var om inddrivelse af gæld. I alle sådanne sager holder den snu gavtyv sig inden for loven eller omgår loven, medens det, at der er et juridisk lavmål, sænker det moralske lavmål og svækker den offentlige menings dom.

Hindringer og forbud imod og indblanding i uskadelig handlefrihed er i sig selv af det onde, og skønt sådanne midler måske nu og da kan være nødvendige, kan de dog for største delen lignes ved lægemidler, der kun undertrykker og mildner visse sygdomssymptomer uden at mindske sygdommen. Og i almindelighed er det således, at hvor hindrings- eller forbudslove bliver nødvendige, kan de onder, som de skal tjene til at afværge, spores tilbage til forudgående indskrænkninger, forudgående indgreb i naturlig rettigheder.«
- Henry George (1839 -1897)