Økomisk vækst er ikke nødvendigvis lig med fremskridt?
Enig. De fleste politikere og økonomer er kun interesserede i effektivitet, ikke lighed, retfærdighed eller mindst mulig unHappiNess for en enkelte.

Focusering på vækst lyder som et forfærdeligt rotteræs?
Ikke med HappiGrowth, hvor målet ikke kun er større omsætning og at tjene flere penge.
At tjene penge er blot et resultat.

Hvad er forskellen på Brutto National Produktet (BNP) og HappiGrowth?
- BNP er en måler for samtlige samfunds aktiviteter - hvad almindelige mennesker har
  brugt af penge i løbet af et år
- Happigrowth er vedvarende reel vækst, en målestok for økonomisk trivsel, hvor BNP
  tallene ikke er slutmålet; men udgangspunktet, og hvor man fratrækker ikke-reel vækst
  og indkluderer miljø, sociale elementer, kulturelle traditioner og den enkeltes
  økonomiske frihed. En balance mellem den enkeltes livskvalitet, og HappiNess
  trivsel, velvære og samfundets interesser i balance og harmoni med hinanden.

Inkluderer nuværende BNP tal også offentlige udgifter?
BNP inkluderer offentlige udgifter og lønninger, så jo mere det offentlige bruger jo større BNP. Katastrofer, krig, en kraftig efterårsstorm, oversvømmelser, biluheld, ulykker, syge, offentlig fråseri, -øsleri, -spild og indvandrere forsørget af det offentlige, betyder alt sammen større brug af penge og dermed højere og flottere BNP. Hvorimod arbejde i hjemmet, pasning af egne eller andres børn, hjælpe naboen, socielt hjælpearbejde og lignende, hvis værdi virkeligt betyder noget bliver i dag ikke medregnet.

BNP opgørelser er baseret på hvad vi kan tælle og ikke hvad der rigtigt tæller?
Netop. Værdier som rigtig tæller er frihed, at kunne disponere over ens egen tid, mindst mulig unHappiness, er ikke inkluderet i BNP tallene.

Stigning i den enkeltes rådighedsbeløb efter inflation vil også være godt at vide?
Netop, og det ville tvinge samfundet til størst mulig udnyttelse af samfunds resourcerne, med lavest mulig spild og mindst mulig administration.
I dag giver jo mere og jo dyrere offentlig administration og øsleri bedre og flottere BNP tal.

Hvis BNP tallene giver et misvisende billede, hvorfor bruger man disse tal?
BNP tallene blev udviklet primært til brug for at styre den store produktions indsats under 2. verdenskrig, og har aldrig været ment som en velfærds måler; men af mangel på en bedre, har man fortsat med at bruge BNP tallene.

Er HappiGrowth et kompas for samfundets udvikling som helhed og inkluderer om den enkelte har det bedre eller værre?
Ja, den udvikling der gør den enkelte lykkeligere, ved at fratrække omkostninger ved opløste familier, kriminalitet, arbejdsløshed og miljømæssige ødelæggelser, samt tillægge værdien af ulønnet arbejde i hjemmet og værdi af frivilligt arbejde.

Hvorfor giver fremskridt og økonomisk vækst mere fattigdom?
Samfundets velstandsstigninger fordeles ikke ligeligt. De rigeste modtager mest og velstandsstigningen flyder ikke altid ned til de der har mest behov. Vækst betyder samtidig inflation og højere leveomkostninger for alle, og uden en fordeling af de samfundsskabte værdistigninger, bliver de fattige, fattigere.

Giv et eksempel på at fremskridt giver større fattigdom for de svageste?
Når boligpriserne (læs grundværdierne) stiger, skyldes det ikke nogen indsats fra ejerens side, og gør leveomkostningerne dyrere, hvilket især går ud over de uden ejerbolig og de fattigste. I 2005 udgjorde boligudgiften ved køb af en gennemsnitshus 35,9% af husstandsindkomsten efter skat. I 2006 39,6%.

HappiGrowth vil også øge samfundsvæksten og dermed skabe fattigdom for de svageste?
I dag råder man bod på at samfundsvækst skaber fattigdom gennem progressiv skat, moms, firmaskat og forsøger derefter via et kæmpe burokrati at omfordele en del af disse indkomster. HappiGrowth derimod vil ændre beskatningen gennem HappiTax så den ikke hindrer væksten og velstanden, og gøre udligningen simpel, ved at give alle danskere et ligeligt beløb af de samfunds skabte værdistigninger og det offentliges indtægter i form af HappiCash.

Øget vækst vil ødelaegge vort miljø og vor natur?
En del har opfattelsen at valget står mellem samfundsvækst og et sundt miljø; men det er ikke tilfældet, såfremt man sørger for at lade priserne være baseret på den miljømæssige sandhed, d.v.s. at man omlægger al beskatning fra skat på arbejde og kapital til skat på brug af vort samfund herunder vor natur, land, hav, luft, mineraler, forurening, forringelser og ødelæggelser. Priserne, omordnet gernnem en ændrig i beskatningen, er bremserne for forbruget.

Hvad er samfundsvækst?
Det er stigning i realværdierne og de positive tjenesteydelser. WIDGETS. Hensigten med økonomisk aktivitet og samfundsvækst er velstandsskabelse. I det lange løb er den eneste vej til at skabe ægte velstand at forbruge mindre end man tjener, og at investere i reelle, indkomst-skabende aktiver.

Hvad er det der skal trækkes fra?
Det er frembringelsen af fiktive "værdier" og negative "tjenesteydelser" - PUFF - som forringer og trækker vor levestandard og købekraft i modsat retning.

Jeg forstår ikke helt vækst og hvordan samfundet kan blive rigere?
Værdier skabes ved at producere flere landbrugsvarer, maskiner, eller ved at anvende færre produktionsmidler p.g.a. af bedre kultivering, dyrkning, rationaliseringer og ny teknologi. Henry Ford opfandt samlebåndet og kunne dermed producere flere biler med samme antal ansatte for større overskud, som igen betød at Ford's ansatte kunne få mere i løn og købe mere.

Er vækst når politikerne lover dagpenge stigning og jeg får procentvis mere?
Nej, det er blot omfordeling af penge, hvor man tager penge fra andre for at kunne give dig flere dagpenge, det gør ikke samfundet som sådan rigere.

Hjælper jeg med til væksten hvis jeg køber en bolig og venter på stigning?
Mange har den opfattelse at velstand kan ses ud fra boligmarkedet. Men den "velstand" der bygges op på den måde, er ikke ægte samfunds velstand. De, der skal købe bolig, mister købekraft, så derfor omfordeler stigende priser velstanden, de skaber den ikke.

Kan staten ikke bare trykke nogle flere pengesedler?
Det er hverken staten eller politikerne der skaber værdierne. Den offentlige sektor kan ikke anvende penge, som den ikke først har fået fra de borgerne, der har skabt værdierne. Hvis man blot trykker flere penge, falder den danske krone i værdi, man kan købe mindre for en krone og importerede varer kommer til at koste meget mere.

Når Danmark tager flere indvandrere ind giver det vel mere vækst?
Hvis indvandrene samlet modtager mere end de skaber af værdier og inkluderer udgiften til flere offentlige ansatte, tolke, skole, politi, retsvæsen, kontrol o.s.v., betyder det mindre vækst. På samme måde som en fabrik,hvor man øger administrations udgifterne uden at øge produktions indtægterne endnu mere, vil slutresulatet være mindre.

Politikerne siger at vort faldende befolkningstal kræver flere indvandrere?
Samfundsvækst er ikke afhængig af befolkningstallet; men hvad de beskæftiger sig med, og hvor meget de producerer af værdier. Et firma med 50.000 ansatte kan i dag producere flere værdier end et land med 50 millioner indbyggere.

Alt andet lige kan flere hænder producere flere værdier?
Enig; men det mål kan man nå uden at øge indvandringen og ved blot at omfordele den eksisterende arbejdsstyrke. Danmark har en arbejdsrate (antal af arbejdsduelige med et betalt-arbejde) på 75,1%, hvor USA's var 74,1% i 2000; men af disse var 40 i den danske, mod USA's cirka 15, offentlige ansatte, d.v.s. fik man et større antal af de offentlige ansatte i Danmark ind i den private sektor, kunne man producere flere værdier.

For at sikre fortsat vækst er indvandring nødvendig for at få besat de dårlige og beskidte job, som danskerne ikke gider at tage?
Der er ingen naturlov der siger at de dårligste, kedeligste og mest beskidte job skal betales mindst. Alle jobs kan blive besat hvis prisen er rigtig, så arbejdsgiverne kan enten sætte timelønnen op, gøre jobbene mere interessante og/eller lade maskiner udføre arbejdet uden behov for indvandrere.

Erhversstøtte er nødvendigt for at hjælpe produktionen til samfundsvækst?
Den danske erhversstøtte foregiver at hjælpe produktion og vækst; men er et alibi for velbetalte stillinger til de der administrerer systemerne, igennem de mange offentlige financierede arbejdspladser, løn indkomster, job sikkerhed, orlovs og pensions fordele, som gives og betales af alle andre gennem skatter og dermed dyrere dagligvarer og leveomkostninger end nødvendig.

Større forskning i Danmark er nødvendig for større samfunds vækst?
Enig, OECD har opgjort, at forskning og udvikling giver et større afkast til samfundet, end gevinsten der tilfalder den private investor, og uden tilstrækkelige tilskyndelser, eller muligheder, risikerer vi, at der investeres for lidt i forskning og udvikling.

Politikerne har tilsidesat millarder for at hjælpe med forskning. for at sikre at Danmark er forrest m.h.t. teknologisk udvikling og øgning af samfundsvæksten?
Ingen kan med sikkerhed forudsige i hvilken retning den teknologiske udvikling tager, og man er derfor bedst tjent med at investeringer forgår af private. Når betingelserne er til stede vil investeringerne blive foretaget af private, og skulle investeringerne gå galt, er det ikke den enkelte dansker (samfundskassen) det går ud over.

Det offentlige har besluttet at Forskningsfondet skal administrere 16 milliarder kroner, og satse på bioteknologi, nanoteknologi, informations- og kommunikationsteknologi for at sikre fremtiden for Danmark?
Når politikerne afsætter milliarder til forskning er pengene ikke alene tabt på forhånd; men de bedste hoveder er beskæftiget med offentlig kunstig forskning i stedet for at blive brugt på det frie marked til naturlig forskning.

Der kan vel være ting som ikke bliver igangsat med mindre staten går ind og investerer?
Hvis markedet ikke anser det for økonomisk rentabelt at investere i et projekt, vil en politisk investering være baseret på at tilgodese en vis gruppe af befolkningen på beskostning af resten. Samfundet udvikler sig bedre og hurtigere ved at overlade investeringer til det frie marked, som ligeledes skiller sig hurtigere af med urentabel service og produktion.

Betyder det at politikerne slet ikke skal investere?
Politikerne bør være ledere og ikke fordelere. Politikerne bør sørge for at de bedst mulige markedsbetingelser er til stede. Kunstige politisk bestemte investeringer er ofte fejlslagne, forvrider markedet, misbruger energi, optager de bedste hoveder, er uretfærdige over for de som ikke modtager støtte, giver ingen eller meget lidt varig vækst og betyder højere leveomkostninger for alle andre.

Hvordan kan politikerne sikre bedre markedsbetingelser for virksomhederne?
Ved at ændre nuværende beskatning af dyder som arbejde, opsparing og investering, der i dag gør al produktion dyrere end nødvendigt, betyder lavere overskud for firmaerne og dermed mindre kapital til forskning og udvikling.

Uden firmaskat vil firmaerne få et stort overskud?
Ja, forhåbentlig. Virksomheder i USA, Japan, Holland, Frankrig og Irland tilbydes bedre skatteincitamenter til at investere i forskning og udvikling end Danmark. Dansk industri har foreslået større fradrag for investeringer i forskning og udvikling; men når alle er enige om at nuværende skatter er skadedelige, hvorfor ikke helt afskaffe dem, og dermed give danske virksomheder mulighed for størst mulig overskud til at forske, udvikle, antage og tiltrække verdens bedste hoveder til Danmark, som de selv finder bedst,

Uden firma og indkomstskatter forsvinder vort velfærdssamfund?
Nej, HappiTax afløser nuværende skatter og HappiCash erstatter nuværende omfordelinger.

Vismændene foreslår også at indkomst og firmaskatter reduceres?
En reducering i nuværende skatter er godt; men uden samtidig indførelse af skat på vore naturresourcer, herunder land, vil en sådan reducering blot føre til højere boligpriser og gøre skellet mellem indkomstgrupperne større, og de dårligst stillede endnu fattigere

Hvad er HappiCash?
En ligelig udbetalt andel af samfundets offentlige indtægter, som vil opstå ved at alle betaler for hvad den enkelte bruger og tager af samfundet, som afløser for samfundets nuværende ulige fordele, tilskud, støtte og overførsler.

Med HappiCash beløbet kan man risikere at flere end i dag vil benytte sig for ikke at tage betalt-arbejde?
Kun hvis man anser HappiCash beløbet for at være tilstrækkelig for ens almindelige HappiNess og velvære. De fleste vil som i dag ikke nøjes med f.eks. et halvdagsjob; men har konstant nye behov som kun kan opnås ved at have et betalt-arbejde.

HappiCash vil alligevel sende mange hen i hængekøjen?
En international undersøgelse foretaget af Velfærdsstudier på Aalborg Universitet (Januar 2002): 81% svarer helt eller delvist ja på spørgsmålet om, hvorvidt de ville arbejde, selv om de slet ikke havde brug for pengene.

Hvis man forenkler den offentlige sektor ved at udbetale HappiCash til afløsning af de mangte tilskuds or fradragsordninger, vil det betyde at mange af de i dag offenlige ansatte kan blive beskæftiget i den private sektor og hjælpe med til reel vækst?
Netop. I dag er det cirka 30% af befolkningen der "arbejder" for 70% af befolkningen. Alle drømmer om et samfund uden uligheder, og den bedste løsning er ikke at bruge energi og kræfter på at omfordele en lille velstands-kage uligeligt; men at bruge alle kræfter på at bage en større velstandskage. Med mere velstand vil vi alle blive rigere, og et større HappiCash beløb kan udbetales ligeligt til alle.

Alt andet lige er Danmark nødt til at arbejde mere for større produktion, så hvorfor ikke blot reducere det offentliges involvering og undlade at udbetale HappiCash ligeligt til alle?
Alle Danskere har krav og ret til en ligelig andel af samfundets offentlige værdier og indtægter. Videre er det ikke kun et spørgsmål om at alle arbejder mere; men at skabe nyskabelser og udvikling, og det sker bedst ved financiel frihed og uafhængighed for den enkelte.

Hvorfor har alle krav og ret på en ligelig andel af samfundets offentlige værdier og indtægter?
Det er den enkelte danskers forfædre der med deres hænder og slidsomt hårdt arbejde har været med til at skabe det Danmark vi har i dag, og den gæld kan vi kun betale tilbage ved at behandle enhver nulevende efterkommer uanset status, evner og alder med respekt og en ligelig andel af samfundets samlede offentlige indtægter.

Hvad er der i vejen med de nuværende skatter?
De er molbo agtigte, bremser samfundsvæksten og gør leveomkostningerne dyrere end nødvendig. Høje indkomstskatter betyder ikke kun at staten modtager indtægter; men også at man tilskynder til at afstå fra at bruge arbejdere i den økonomiske process i produktionen, da arbejdernes løn med skatter bliver dobbelt så høje end nødvendigt. Staten tilskynder med indkomstskat til brug af færre arbejdere og erstatte disse med robotter, outsourcing eller at tjene penge på kunstige markedsforvridninger som monopoler og privilegier (Land, ophavsret m.m.), samtidig med at de skatter man får ind bliver brugt til at forsøge at få de samme arbejdere i arbejde gennem jobtilskud.

Hvordan bremser de nuværende skatter samfundsvæksten?
Høje indkomstskatter og firmaskatter mindsker tilskyndelse til at arbejde, investere og løbe en risiko ved at starte egen virksomhed, og gør danske varer dyrere i såvel udland som i Danmark. Resultatet er en lavere økonomisk vækst og levestandard end ellers.

Hvis det er så simpelt at sikre at vi får højere stigninger og velfærd i fremtiden, hvorfor gør man det så ikke?
Politikernes drivkraft og prioritet er deres interesse i at blive valgt, og hvor de kortsynet drager fordel af nuværende ulige fordelingspolitik til at bestikke vælgerne.

Politikerne har trods alt været med til at sikre at Danmark er et rigt land?
Eller til trods for. Relativ rigdom bør aldrig være mere vigtig end livskvalitet og velvære. En sund økonomi er ikke endemålet i et samfund. Det primære mål med al udvikling , må være mest mulig frihed og mindst mulig unHappiNess for den enkelte.

Det er forkert at sige at danske politikere ikke forsøger at øge samfundsvæksten, undlader at tage miljø, sociale hensyn og at gøre danskerne lykkeligere?
Politikerne forsøger konstant at "stimulere" økonomien for derved at løse nations problemer; men ved udelukkende at focusere på BNP væksten, tænker de kortsigtet og stimulerer reelt selve problemerne:

Politikernes interesse i BNP stigning er vel for at skabe flere jobs?
Eller større beskatning og flere penge i statskassen som de selv kan bruge. BNP vækst betyder ikke nødvendigvis skabelse af flere jobs. Politikerne kan ikke længere forvente at sikre beskæftigelse til alle ved blot at forsøge at stimulere stigning i Brutto National Produktet.

Er fuld beskæftigelse ikke nødvendig for at opretholde økonomisk vækst?
Nej, man kan sagtens have økonomisk vækst uden fuld beskæftigelse. Videre er fuld beskæftigelse ikke nødvendigvis af det gode, hvis der ikke produceres noget værdifuldt og den enkelte har et unhappi liv.

Politikerne siger at med mindre at vi tager indvandrere ind, må danskerne udskyde pensionsalderen og arbejdere længere og hårdere for at kunne bibevare vort velfærdssystem?
At satse på større HappiGrowth og arbejde mindre vil være smartere. 8% HappiGrowth i stedet for 2 % vil fordoble købekraften på blot 9 år, og enhver kan prøve spilleautomaten og se hvilke kæmpe beløb man går glip af over f.eks. 36 år ved 8%, ja selv ved blot 4% samfundsvækst i stedet for vore 2%.

Hvorfor siger de danske politikere det modsatte?
Sikkert fordi et ligeligt udbetalt HappiCash beløb vil fratage politikernes nuærende magt og mulighed for genvalg gennem overbudspolitik og ulige fordelingspolitik.

Hvad siger Dansk erhversliv?
Adm. Direktør Jørgen E. Tandrup: "Flertallet af vores politikere er mere optaget af at dele ud af samfundskagen end af at gøre den større".

Hvad siger økonomerne?
Verdens førende økonomer mener at mindre end 20% af den arbejdsførende del af befolkningen vil være tilstrækkeligt til at opretholde produktionen og den økonomiske vækst. Den Amerikanske arbejdsminister Robert Reich har sagt at i år 2010 kan 2% af landets befolkning producere alle de fødevarer, vi skal bruge, og 4% kan lave alle de ting, vil skal bruge. Så er der 14% til service, og hvad med alle de andre 80%.
At invitere indvandrere til Danmark og sætte dem og danskere uden arbejde i offentlige aktiverings programmer vil være tåbeligt.

Så er det jo helt forkert at politikerne focusere på fuld beskæftigelse og planer om at udskyde pensionsalderen?
I dag har den teknologiske udvikling medført, at vi kan producere mere med langt mindre menneskelige anstrengelser og tidsanvendelse end på hvilket som helst andet tidspunkt i historien; men til trods herfor har den enkelte mindre tid til sig selv og sin familie, og afstanden mellem de dårligst stillede og de bedre stillede er større end nogenside før. Årsagen er dels at en meget stor del af værdierne bliver brugt af eliten, i form af administration og ikke værdiskabende jobs og projekter, som har politikernes interesse på samme måde som en hobby.

Hvad skal politikerne focusere på hvis ikke fuld beskæftigelse?
Fuld arbejdsløshed, financiel frihed og reducere un-HappiNess for alle danske. Vi er kommet i den situation, at vi ikke længere har brug for "alle" villige hænder til at udføre betalt-arbejde. Herligt lad robotterne tage over så den enkelte i stedet kan få tid til sig selv, sin familie, lokal samfundet og udføre ikke betalt arbejde.

En stor del mennesker vil føle sig overflødiggjort uden arbejde?
Kun fordi man har bildt folk ind at de er overflødige med mindre de har et betalt-arbejde, og med HappiCash er det blot en holdningsændring. Der findes masser af arbejde der kan udføres uden at man modtager betaling for det.

Mange forældre er bekymrede over om deres børn og børnebørn nu også vil være i stand til at få et bedre liv end de selv har haft?
Selv om man ikke kan bruge BNP tallene som velstandsmåler p.g.a. at disse ikke fratrækker fritid, uligheder, miljø o.s.v. og dermed foretage en direkte sammenligning, viser BNP tallene dog at Danmark og Europa sakker bagud i forhold til USA og Kina, og man kan med rette være bekymret, med mindre vi inden for de næste par år vender skuden, stikker kurs mod HappiGrowth, og bager en større samfundskage.

Hvad har en større samfundskage at gøre med om børnene får et bedre liv?
Alle drømmer om et samfund uden uligheder, og den bedste løsning er ikke at bruge energi og kræfter på at omfordele en lille velstands-kage uligeligt til nogle få; men at gøre tingene enklere og bruge alle kræfter på at bage en større velstandskage, ved at erstatte indkomstskatter og firmaskatter med HappiTax, flytte uproduktive beskæftigede med omfordelings administration til produktive erhverv. Med mere velstand vil vi alle blive rigere, og et større stigende HappiCash beløb kan udbetales ligeligt til alle.

Forskellene ved 2% og 8% er utrolige, vi burde jo omgående focusere på HappiGrowth?
På samme måde som vi ikke kan forstå, at vore bedsteforældre kunne leve uden computers, fjernsyn og flyve over hele kloden, vil vore børnebørn og oldebørn være så styrtende rige og ikke kunne forstå, hvordan vore politikere kunne skændes om at fordele samfundets goder i ulige bidder, og beskatte dyder som arbejde, investering og opsparing, i stedet for at satse på at vokse økonomien, så vi alle kan få meget mere, meget, meget hurtigere end ellers.
Engang i fremtiden vil vi alle være så rige at det ikke betyder noget hvor rige vi er. Hvad der betyder noget er hvor hurtig vi ønsker denne fremtid. Det bestemmer vore handlinger i dag.

Hvorfor støtte HappiOcracy og HappiGrowth?
Fordi det er rigtigt at gøre det, enten ud fra motivet penge: