Q&A
Hvad er HappiCash?
En ligelig udbetalt andel af samfundets offentlige indtægter, som vil opstå ved at alle betaler for hvad den enkelte bruger og tager af samfundet, som afløser for samfundets nuværende ulige fordele, tilskud, støtte og overførsler.
Er der nogen begrænsninger, betingelser, eller lignende for udbetalingerne af HappiCash?
Nej, beløbet kommer automatisk hver måned og stiger i forhold til samfundets økonomiske vækst.
Skal der slet ikke ansøges eller udfyldes formularer?
Nej, den enkelte sparer tid på at skulle udfylde ansøgninger og formularer, og det offentlige sparer en utrolig masse administration og penge, som i stedet kan bruges til at udbetale endnu mere ligelig fordelt HappiCash til alle.
Det danske velfærdssystem er nødvendig for at sikre de svageste i samfundet?
Velfærdssamfundet opstod på grund af økonomiske uretfærdigheder, som hindrede mange mennesker fra at tjene nok til at kunne betale for basis nødvendigheder, som hospitaler, pension og uddannelse. De dårligst stillede blev reddet af velfærdssystemet; men desværre har det medført at velfærdssystemet er vokset til en stor og tung kolods, og de der ført blev hjulpet er nu blevet afhængige af systemet. Vi skal ud af det nuværende vakuum og vanetænkning. En ligelig distribution af samfundets offentlige indtægter, vil være meget nemmere at håndtere, end alle de nuværende sociale tiltag.
HappiCash vil ødelægge vort velfærdssamfund?
Har man nogensinde spurgt de dårligst stillede, om de hellere vil have pengene udbetalt, så de selv kan bestemme, i stedet for at eliten bestemmer for dem? Der bliver brugt flere penge til burokrati og administration af nuværende velfærdssystem, end der bliver udbetalt til de dårligst stillede i Danmark, der kunne få udbetalt mere end dobbelt så meget, hvis man indførte et simpelt system, hvor man afskaffede administrationen og gav alle borgere et ligeligt beløb - HappiCash.
Hvor meget spares der i offentlig administration ved ligelige HappiCash udbetalinger?
For hver krone samfundet i dag udbetaler, bruges der omkring en krone i administration.
Vort velfærdssystem er ikke kun penge; men også råd og vejledning?
Fattigdom og mindre velstillede er ikke en sygdom, så hvorfor behandle det som en sygdom med eksperter og konsultenter. Giv blot folk lige muligheder, et frit marked og deres retsmæssige andel af samfundets offentlige værdier og indtægter. Alle vil være i stand til at tage egne beslutninger med HappiCash, i stedet for at Staten, politikerne, myriader af velbetalte eksperter og socialrådgivere tager disse beslutninger for dem.
Hvormeget kan forventes i HappiCash per måned?
Det afgør befolkningen; men hvis man ønsker at statsfinancerne skal balance, og hvis det offentlige kun tager vare på det absolut nødvendige, for at samfundet kan fungere, kunne man starte med at give hver enkelt kr. 10.000 skattefrit per måned samt en sygeforsikring og en uddannelseskonto.
Er det virkelig muligt at udbetale så meget?
I USA udgør de samlede offentlige udgifter 25% mod Danmarks 50% af BNP. Hvis politikerne i Danmark nøjedes med at bruge 25% af BNP som i USA, kunne man udbetale dkr 7.000 skattefrit til alle per måned.
HappiCash vil give mere selvrespekt for især de på overførselsindkomster?
Livet på overførslesindkomster undergraver i dag både andres respekt og selvrespekten, med interview om personlige forhold og nedværdigende afvente sagsbehandlerens nådige dom. Det vil ikke længere være tilfældet med et ligeligt udbetalt HappiCash beløb, da ingen vil få mere end andre, og enhver er fri til at bruge egne HappiCash penge, og dermed købe hvad den enkelte ønsker.
Er vort nuværende velfærdssystem farligt for det enkeltes menneskes selvværd?
Ja, og for Danmarks udvikling. Rettigheder adler, giver selvtillid og arbejdsglæde. Almisser og sociale tilskud gør tiggere. HappiCash er en rettighed.
HappiCash vil gøre op med det færdigsyede samfund til fordel for den enkelte?
Mindre regering og stat og mere individuel ansvar. I dag kan den enkelte tage beslutninger på egen hånd, dog med HappiCash giver man den enkelte mulighed for at tage ansvar og beslutte sig for hvad de vil med deres liv.
Kan det offentlige og private gøre udlæg i det udbetalte HappiCash beløb?
Nej. HappiCash erstatter hulemandens kølle, som tidligere sikrede hulemanden mulighed for at overleve. Vi er blevet flere mennesker, naturen er blevet gjort til privat ejendomsret, mulighederne for at overleve ved at jage, fiske og plukke bær er ikke længere muligt, og kompensationen er HappiCash, en ligelig andel af samfundets offentlige værdier og indtægter.
Hvorfor ikke blot nedsætte skatterne i stedet for udbetaling af HappiCash?
En nedsættelse af skatterne vil ikke sikre at alle modtager deres retfærdige ligelige andel af samfundets offentlige værdier og indtægter.
Hvorfor udbetale penge til de der allerede har en indkomst - et betalt-arbejde?
Alle har krav på en ligelig andel af samfundets offentlige værdier og indtægter.
Hvorfor har alle krav på en ligelig andel af samfundets offentlige værdier og indtægter?
Det er den enkelte danskers forfædre, der med deres hænder og slidsomt hårdt arbejde, har været med til at skabe det Danmark vi har i dag, og den gæld kan vi kun betale tilbage ved at behandle enhver nulevende efterkommer uanset status, evner og alder med respekt og en ligelig andel af samfundets samlede offentlige indtægter.
HappiCash'en vil være et indtægts supplement for de der har et betalt-arbejde?
Netop, man giver den enkelte financiel uafhængighed, og mulighed for en omprioritering af tilværelsen. Nyde livet når chancen byder sig, uanset om det er kærlighed, lyst til at opfinde, skrive, digte, rejse, bruge tid med ens nærmeste, tage orlov, hjælpe andre uden betaling, gå tidligt på pension, rejse jorden rundt, dyrke haven eller tage et job som interesserer een uanset betalingen.
Vil HappiCash beløbet stige årligt med den almindelige inflation?
HappiCash udbetalingerne vil stige med MERE end inflationen. Forenkling og eliminering af den nuværende ikke værdiskabende omfordelings administration, vil betyde flere i produktionsskabende virksomheder og dermed mere reel samfundsvækst.
Med HappiCash beløbet kan man risikere at flere end i dag vil benytte sig for ikke at tage betalt-arbejde?
Kun hvis man anser HappiCash beløbet for at være tilstrækkelig for ens almindelige HappiNess og velvære. De fleste vil som i dag ikke nøjes med f.eks. et halvdagsjob; men har konstant nye behov, som kun kan opnås ved at have et betalt-arbejde.
Det er forkert at give folk penge uden at yde noget?
Eet af de største problemer med socialisme er at den ikke kun polariserer venstrefløjen til at kræve ydelser på vegne af de fattige, som de ikke har nogen ret til; men polariserer højrefløjen til at afvise de fattiges krav, som de er berettiget til. Højrefløjens smædeskrift om at de fattige får "Noget for ingenting" skjuler at husejerne (jordbesidderne) allerede modtager "Noget for ingenting" i ufortjente ejendoms gevinster, som ikke synes at give dem problemer. Nogen for ingenting bliver kun brugt når det tilfalder de fattigste.
HappiCash vil alligevel sende mange hen i hængekøjen?
En international undersøgelse foretaget af Velfærdsstudier på Aalborg Universit (Januar 2002): 81% svarer helt eller delvist ja på spørgsmålet om, hvorvidt de ville arbejde selv om de slet ikke havde brug for pengene.
Hvis man ønsker det behøver den enkelte ikke at tage betalt arbejde?
Netop, og hvis man foretrækker at bo hvor kragerne vender, langt fra adgang til offentlig betalt infrastruktur, vil beliggenhedsafgiften af ens bolig være så godt som intet.
Det er forkert at give de der ikke gider arbejde HappiCash?
Allerede i dag lever 2,6 millioner d.v.s. mere end halvdelen af Danmarks befolkning af indtægter fra de offentlige kasser (understøttelse, dagpenge, barselsorlov, børnepenge, pensioner, SU o.s.v), så man kan vel med rette sige, at det er uretfærdigt for de der ikke modtager noget.
Tallet 2,6 mill. lyder højt - skyldes det at børn er medregnet?
Den voksne befolkning, der er afhængig af de offentlige kasser, er ikke kun kontanthjælp eller invalidepension; men mange er på barselsorlov og førtidspension. Gruppen af offentlig forsørgede er fra 1970 til i dag vokset dramatisk fra 35% til 61%. De 39% der i dag ikke er afhængige af de offentlige kasser, har en lige så stor ret til at få en andel af samfundets offentlige indtægter.
Men en udvidelse fra at give de i dag 61% der er afhængige af de offentlige kasser til at give alle et beløb betyder vel skatte stigninger?
Tværtimod, job tilskud og andre kunstige ordninger koster enormt i administration. Ved at gøre det simpelt og give alle det samme beløb, uden nogen betingelser og kontrol foranstaltninger, sparer man hele burokratiet: administrationen, lønninger, kontorer, telefoner, computere, parkeringspladser, kantiner, rengøring, electricitet, varme o.s.v., så selv de der i dag er afhængig af de offentlige kasser, vil ved en forenkling og udbetaling af et ensartet beløb, modtage mere end i dag.
Kunne man ikke give MERE HappiCash til de der arbejder?
Jo, det kunne man da godt, på samme måde som i dag, gennem A-kasser, dagpenge og orlov; men dels betyder det en hulens masse administration, og dels er det uretfærdigt overfor de mange der udfører ikke-betalt arbejde (husmødre, opfindere, børn, unge, frivillige hjælpearbejdere o.s.v), som er lige så vigtige for samfunds økonomien, som de der har betalt-arbejde, og ikke at forglemme, samfundets offentlige indtægter tilhører alle danske med en lige stor andel.
Hvad med kun at give til de der absolut har behov for det?
Sådan var den oprindelige tanke også. Meningmands forståelse og medfølelse er reserveret for de som virkelig er i nød, ikke for de som "udnytter systemet". Men hvem ved? Nuværende system giver ikke alene mulighed for snyd og misundelse; men kræver et enormt burokrati, som man sparer, og som i stedet gør os i stand til at kunne udbetale endnu mere HappiCash ligeligt til alle.
Det er urimeligt at de der ikke arbejder modtager samme beløb som de der arbejder?
Måske relevant hvis de der modtager penge får pengene via indkomtsskatter, som de arbejdende betaler; men det er ikke tilfældet. Lønmodtagere arbejder for hvad de får udbetalt, indkomstskatten overfører arbejdsgiveren til produkterne, der dermed gøres dyrere end nødvendigt, og betales af alle forbrugerne, inkl. de der ikke har et betalt-arbejde.
Det er da skatteyderne der betaler for vort velfærdssamfund?
Man bilder folk ind at der er skattebetalerne, som financierer alle offentlige udgifter, så de dårligst stillede ikke brokker sig over de krummer de modtager, og er taknemmelige; men det er forkert. Forbrugerne betaler. Alle nuværende indkomstskatter, firmaskatter og moms lægges oveni varer og service ydelser, der derved kommer til at koste meget mere end ellers, og som betales af alle inkl. de fattigste, børn, unge og de uden indkomst.
Det er forkert at tage fra de der har mindst, ved at lade de dårligst stillede betale højere end nødvendigt for dagligvarerne?
De bedrestillede betaler også de høje dagligvarepriser; men med en høj indkomst er de høje priser ikke generende på samme måde, som når man kun har til dagen og vejen. De dårligt stillede modtager lidt krummer fra det offentlige, er taknemmelige fordi de tror at pengene kommer fra skattebetalerne, og resten bruger politikerne og det offentlige til høje lønninger og hvad eliten ellers synes er sjovt og rart.
De danske politikerne siger at med mindre vi tager indvandrere ind må danskerne udskyde pensionsalderen og arbejde længere og hårdere for at kunne bevare vort velfærdssystem?
Verdens førende økonomer mener at mindre end 20% af den arbejdsførende del af befolkningen vil være tilstrækkeligt til at opretholde produktionen og den økonomiske vækst. Den Amerikanske arbejdsminister Robert Reich har sagt at i år 2010 kan 2% af landets befolkning producere alle de fødevarer, vi skal bruge, og 4% kan lave alle de ting, vil skal bruge. Så er der 14% til service, og hvad med alle de andre 80%. At invitere indvandrere til Danmark og sætte dem og danskere uden arbejde i offentlige aktiverings programmer vil være tåbeligt.
Hvorfor siger de danske politikere det modsatte?
Fordi de gerne vil have endnu flere penge de kan få lov til at bruge på egne projekter i Danmark og resten af verden. Politikerne varetager ikke dine interesser; men deres egne. Du er blot en brik.
Når en politiker eller offentlig ansat giver dig to muligheder, har han altid een af dem i tankerne:
"Skattelettelser eller bedre offentlig service"
men de foreslår aldrig at give folk pengene i stedet.
Danmarks store offentlige udgifter skyldes at vi har et af verdens bedste velfærdssystemer, som sikrer de dårligst stillede, hvorfor lave om på det?
Vi har et af de dyreste velfærdssystemer der foregiver at hjælpe de svageste i samfundet; men er et alibi for velbetalte stillinger til de der administrerer systemerne.
Uden nuværende velfærdssystem ville de dårligst stillede få det endnu værre?
Roden til problemet er privilegier. Nuværende velfærdssystem er løsning på et efterfølgende problem af det faktiske problem, som staten har undladt at løse: "At staten gør naturen og penge kunstige billige for de rigeste i samfundet".
Hvis staten sikrede at alle modtog deres retfærdige og ligelige andel af samfundets offentlige værdier og indtægter, ville der slet ikke være behov for et velfærdssystem.
Meningen med velfærdssystemet er at give alle lige muligheder?
Man siger lighed for loven; men burde der ikke også være lighed m.h.t. tilskud og udbetalinger, som i dag er et lotteri afhængig af kommune, sagsbehandler, indkomst, eksisterende lovgivning og om man opnår fordele inden love og regler bliver ændret alt efter siddende politiske flertal.
Alle har trods alt lige muligheder i samfundet?
Det er ikke et spørgsmål om lige muligheder til uddannelse, gratis biblioteker og et job; men om at få en ligelig andel af samfundets offentlige indtægter og selv tilrettelægge ens liv. Offentlige "lige muligheder" bliver altid misbrugt så nogen får mere end andre, hvorimod et lige stort beløb HappiCash giver reelle lige muligheder.
Giv et eksempel på hvordan HappiCash kan give reelle lige muligheder?
I dag lider børn såfremt deres forældre ikke har så mange resourcer - og dermed ikke kan give deres børn de samme oplevelser som andre børn. Børn i dag får oplevelser sammen med deres forældre. De kommer i biografen, teatret, til koncerter og udenlandsrejser. Der er ikke råd til en børnecyckel eller kontingent til fodboldklubben. Samtidig spiser de usundt og de har få, hvis nogen venner. De børn, hvis forældre ikke har overskud eller råd, falder uden for gruppen i kraft af deres mangel på oplevelser og viden, hvilket er et handicap og mangel på lige muligheder.
Det offentliger forsøger dog at hjælpe med madordninger i skolen og støtte til fattige familiers sport og spejder aktiviteter?
Det er ikke offentlig hjælp, almisser og støtte der er brug for; men selvrespekt og valgmuligheder, som kun er muligt ved at udbetale HappiCash og overlade til den enkelte selv at bestemme, samt indføre HappiTax for opnåelse af lavere leveomkostninger.
Andre eksempler?
Lav kontanthjælp fastholder psykisk syge unge i deres sygdom. Deres økonomi er så dårlig, at de bliver isolerede, begår kriminalitet og bliver stressede og endnu mere syge. Man betaler deres husleje og giver dem et rådighedsbeløb på kr 40 om dagen til mad, tøj og andre fornødenheder. Nogle unge har ikke engang råd til transporten ind til behandling. Det usunde liv giver hverken velvære, selvværd eller energi, og de presses ud i kriminalitet og mere sygdom.
HappiCash er næsten som at spille matador. Alle modtager det samme og dermed lige muligheder?
Ja, på samme måde med vore fellow travellers som kommer til planet jorden. Den eneste måde alle kan få mest muligt ud af deres korte besøg på jorden er, at alle modtager et ligeligt månedligt beløb - HappiCash, som en betaling for den enkeltes andel og udbytte i samfundets offentlige værdier og indtægter.
Hvorfor ikke blot forbedre og skabe et mere egnet velfærdssystem?
Årtier har vist at forskellige politiske opfattelser af hvad der er rimeligt, fair, hvad og hvem der skal have tilskud og ikke, gør dette til en umulighed.
Alle de forskellige alternative forslag for et bedre velfærdssystem er blot at fidle med symptomerne i stedet for at kurere sygdommen. Retfærdighed sker først når den enkelte modtager en ligelig andel af de offentlige værdier og indtægter i form af HappiCash.
Politikerne gør deres yderste for de "fælles bedste" løsninger?
"Fælles bedste" løsninger hvad angår tilskud og støtte er kun godt for de der er omfattet af ordningen og enige. For alle andre er løsningen ikke af "fælles bedste."
Udbetalinger og fradrag er blevet til et lotteri. Hver gang man ændrer noget skaber man vindere og tabere. Er man heldig får man og er man uheldig, får man ingenting. Den eneste måde at skabe et enkelt, simpelt, upartisk og retfærdigt system uden en masse offentlig kontrol er at udbetale et ligeligt beløb HappiCash til alle.
Politikerne har trods alt mulighed for i udvalg at finde de bedste løsninger?
Det er ikke interessant hvad politikerne mener, eller internt kan blive enige om er godt for befolkningen; men hvad den enkelte borger ønsker. Vi har ikke brug for at blive ledet af en elite, der ikke alene mener at vide hvordan; men også sørger for at vores penge bliver brugt til at give dem høje lønninger, og at de kan få lov til at bruge vores penge, som de mener det ideelle samfund bør være. Giv borgerne i stedet pengene, og hvis borgeren kan li' det, vil borgeren købe det.
Politikerne er trods alt demokratisk valgt?
Ja, men de opfører sig på samme måde som under kongernes enevælde. Med hvilken moralsk ret kan de tillade sig at lave love der ikke er absolut nødvendige, og som giver dem ret til at bruge andres penge. I stedet for at gøre staten supreme - gør den enkelte borger supreme.
Vi lever i et demokrati og må indordne os?
Politikerene har tiltusket sig mere og mere af samfundets værdier, og det er ikke moralsk rigtigt, at et demokratisk flertal tvinger et demokratiske mindretal, til at betale for noget de ikke ønsker at betale for eller benytte?
Det er nu engang det demokratiske lod at flertaller bestemmer?
Det har aldrig været meningen med demokratiet at tryne og udnytte andre blot fordi man har et flertal. Hvorfor bruge tid på at diskutere hvilke ensartede services det offentlige bør give "gratis" og forbedringer af samme, når det er nemmere at minimere statens forbrug, udbetale et ligeligt beløb til alle, og overlade til den enkelte at bruge pengene, som den enkelte finder mest fornuftigt.
Politikerne ved trods alt hvem der har behov for tilskud og støtte?
Er politikerne bedre til at bruge dine penge end du selv er? Politikere er ganske almindelig mennesker. Den eneste forskel ved at lade dig have flere penge i lommerne, er at hele den offentlige administration spares, og du derved kan få endnu mere. I det virkelige liv skræddersyr flere og flere forretninger og virksomheder deres produkter og services til den enkelte forbrugers ønsker, og den moderne fremsynede borger er efterhånden godt træt af, at politkerne skal bestemme, hvad der er rigtigt og forkert, og hvem der skal have og ikke af ulige fordelte tilskud og fordele.
Det er tiltalende hvis alle modtager et ligeligt beløb, og man selv bestemmer hvad pengene bruges til. Hvorfor gør man det ikke?
Fordi politikerne har interesse i en ulige fordelingspolitik, som de kan bruge til at bestikke vælgere for at opnå stemmer og blive genvalgt.
Hvorfor synker politikerne så lavt at de ved korruption tilbyder specielle fordele til visse interessegrupper?
Når penge er involveret glemmer politikerne hvad der er i folkets interesse, og vil ikke længere varetage folkets interesser; men pengenes interesser. Politikerne repræsenterer diverse interessegrupper, som drager fordel af nuværende ulige fordelings system, på samme måde som gadebander, der har interesse i at fylde lommerne på egne "bande-medlemmer"
Jo flere ulige tilskud, fradrag, gratis ydelser, skattefradrag og subsidier det offentlige giver til visse interesse grupper, jo mere fratages fra alle andre?
Netop, det drejer sig ikke længere om at det offentlige hjælper mindre heldige borgere; men om at den enkelte eller interesse gruppe rager så meget offentligt tilskud eller fradrag til sig som mulig, uden hensyntagen til andre. Tilskud, erhvervsstøtte eller skattefradrag øger skattebyrden for alle andre gennem højere end nødvendige leveomkostninger.
Hvad vil der sker med alle de mennesker som i dag er beskæftiget med hele den offentlige omfordeling?
De vil som alle andre borgere modtage HappiCash og kan beslutte sig for at finde et betalt-arbejde i den private sektor eller beskæftige sig med ikke betalt-arbejde.
Det vil give arbejdsløshed for de som bliver overflødige?
Nej, Der bliver rigelig med arbejdsmuligheder. HappiTax, HappiCash og et frit arbejdsmarked betyder mindre outsourcing af arbejdspladser, øgede investeringer, større aktivitet på arbejdsmarkedet og flere job muligheder.
Uden brug af blyant og papir kan jeg regne ud at tallene slet ikke hænger sammen og det vil give et kæmpe underskud på de offentlige financer?
Det er der delte meninger om; men det vigtigste er om principperne er rigtige end om der mangler et par tusinde kroner til hver borger det første år;r. Omlægningerne skal ikke bedømmes over et enkelt finansår; men på samme måde som et nystartet firma, langsigtet og over flere år, hvor man medregner den hermed skabte større økonomiske vækst og dermed den større velstandskage der bliver skabt. Med en 8% samfundsvækst tager det blot 9 år at fordoble indtægterne sammenholdt med 36 år ved nuværende 2% vækst.
Er øget samfunds vækst til fordel for alle inkl. de fattigste?
På grund af nuværende samfunds- og beskatnings system vil alle tekniske, sociale og økonomiske fremskridt skabe stigende priser, større leveomkostninger og dermed større fattigdom for de svageste.
Samfundsvækst fordeles ikke ligeligt og går hovedsagelig til rigeste 20%, og inflationen gør at alle andre får mindre end før. Dette forsøger samfundet i dag at afhjælpe gennem en kæmpe administration via
Progressiv skat
Omfordeling og højere sociale ydelser
Kunstige arbejdsmarkeds aftaler og højere lønninger
Og de uden job og uden bistand er overladt til sig selv og bliver de største tabere
Hvad med et eksempel på at fremskridt giver større fattigdom for de svageste?
Når boligpriserne stiger, skyldes det ikke nogen indsats fra ejerens side, og gør leveomkostningerne dyrere hvilket især går ud over de uden ejerbolig, de fattigste og de unge som skal købe bolig. I 2005 udgjorde boligudgiften ved køb af en gennemsnitshus 35,9% af husstandsindkomsten efter skat. I 2006 39,6%.
Er løsningen mindre vækst, mindre inflation, mindre fattigdom og mindre forskelle?
Og mindre udvikling, som ikke vil være fornuftigt. Et bedre alternativ er HappiTax, der giver mulighed for større vækst, kombineret med HappiCash, der sikrer at alle får andel i samfunds væksten gennem en ligelig andel af det offentliges indtægter, samtidig med at de der ønsker at arbejde og investere oveni modtager det fulde udbytte af deres egen arbejdsindsats.
Hvad har skabelsen af en større velstandskage at gøre med HappiCash?
Alle drømmer om et samfund uden uligheder, og den bedste løsning er ikke at bruge energi og kræfter på at fordele en lille velstands-kage uligeligt til nogle få; men at alle kræfter bruges på at bage en større velstandskage. Med mere velstand vil vi alle blive rigere, og et større HappiCash beløb kan udbetales ligeligt til alle.
Hvordan kan man bage en større velstandskage?
Ved forenklinger, flytte uproduktive beskæftigede ved omfordelings administration til produktive erhverv, inføre HappiTax og gøre produktionsomkostningerne billigere og tillade virksomhederne større overskud til brug for investeringer og forskning.
Alt andet lige er Danmark nødt til at arbejde mere for større produktion, så hvorfor ikke blot reducere det offentliges involvering og undlade at udbetale HappiCash ligeligt til alle?
Dels har alle krav på en ligelig andel af samfundets offentlige indtægter, og dels er det ikke kun et spørgsmål om at alle arbejder mere; men at skabe nyskabelser og udvikling, og det sker bedst ved social tryghed, økonomisk frihed og uafhængighed for den enkelte.
Det irriterer mig at en del af min arbejdsindsats bliver beskattet og brugt til at betale for at andre "kan ligge ved stranden"?
Din arbejdsindsats, opsparing og investering tilhører dig alene og du skal ikke beskattes af din indtjening. Se HappiTax.
Er der nogen lande hvor man allerede har HappiCash?
Ja, flere steder har man noget der minder om det. I Alaska har man en fond hvor alle olieindtægter indgår, og en andel af rente indtægterne udbetales ligeligt ( ca. kr 10.000 om året) til alle borgere.
I Irak gav man i årtier alle familier, uanset indkomst, en månedlig fødevare pakke (9 kg hvede, 3 kilo ris, 2 kg sukker, 2 gram the, 1,25 cooking oil, 500 g sæbe, 250 g bønner, 200 gram salt, 500 g mælkepulver, og yderligere for hver baby), som især for de dårligst stillede virker som en slags sikkerhedsnet på samme måde som HappiCash.
I USA er man i øjeblikket igang med at afløse de nuværende mad kuponer med en slags dan-kort der giver den enkelte ret til at købe for et vist beløb.
Selv Frelsens Hærs julepakke er af praktiske grunde afløst af en check.
En opgørelse fra Finansministeriet viser at 130.000 danskere kun får en 50'er om måneden ud af at gå på arbejde frem for at være på dagpenge eller kontanthjælp. Politikerne og økonomerne har gang på gang fremhævet, at det er nødvendigt at øge den økonomiske forskel mellem at være på arbejde og på offentlig forsørgelse. Men gør regeringen det vil den økonomiske ulighed vokse mellem grupperne, for de der i job og for de der står uden for. Omfordelingen af velstanden har ikke kunne løse det problem, at 900.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder i dag står uden for arbejdsmarkedet og lever af offentlig forsørgelse?
De 130.000 danskere har fortstået vigtigheden af HappiTime, og vil ganske fornuftigt ikke arbejde en hel måned for sølle 50 kroner mere, især ikke når de har krav på et meget større beløb som deres ligelige og retfærdige andel af de offentlige samfundsværdier og indtægter, som de i dag bliver snydt for. Når velfærdsudbetalinger og erhversstøtte erstattes med HappiCash, et helt frit arbejdsmarked, at politikerne stopper beskæftigelses projekter og undlader at focuserer på fuld beskæftigelse, vil mange af disse 130.000 sikkert selv finde et betalt-arbejde, som supplement til deres HappiCash, eller udføre ikke betalt-arbejde som ofte er lige så værdifuld for samfundet.
En stor del mennesker føler sig overflødiggjort uden arbejde?
Kun fordi man har bildt folk ind at de er overflødige med mindre de har et betalt arbejde. Vi opfatter i dag betalt-arbejde som en velsignelse, hvor der burde være frihed til selv at bestemme over ens tid. Med HappiCash er det blot en holdningsændring. Der findes masser af arbejde, der kan udføres, uden at man modtager betaling for det.
Politikerne måler samfundets velstand ud fra Bruttonational produktet indeholdende hele samfundets omsætning; men ikke-betalt arbejde indgår ikke i BNP tallene?
BNP er ikke en god måler for samfundets velstand, da samfundsvækst ikke fordeles ligeligt. Ved udbetaling af HappiCash vil en bedre måler for velstand være den enkeltes rådighedsbeløb - købekraft - efter inflation.
Det lyder absurd at politikerne ikke længere skal focusere på fuld beskæftigelse?
I dag har den teknologiske udvikling medført, at vi kan producere mere, med langt mindre menneskelige anstrengelser og tidsanvendelse, end på hvilket som helst andet tidspunkt i historien; men til trods herfor har den enkelte mindre tid til sig selv og sin familie, og afstanden mellem de dårligst stillede og de bedre stillede, er større end nogenside før. Årsagen er at en meget stor del af værdierne bliver brugt af eliten i form af ikke værdiskabende jobs og projekter, som har politikernes interesse på samme måde som en hobby.
De fleste ønsker at politikerne skal sikre arbejde til alle?
Folk ønsker tryghed gennem en fast indkomst, ikke tryghed ved at have et job. Der er verden til forskel. Tryghed ved at kunne sikre at alle har et fast arbejde og fuld beskæftigelse er yderst vanskeligt i en tid hvor teknologien har gort mange jobs overflødige og hvor tidens hurtige ændringer har fjernet tidligere tiders karriere muligheder. Løsningen er HappiCash.
Hvad skal politikerne focusere på hvis ikke fuld beskæftigelse?
Politikerne bør arbejde for at gøre ALLE danskere lykkeligere, ved at reducere un-HappiNess, lavest mulige leveomkostninger, sikre lige betingelser for alle, størst mulig ligeligt udbetalt HappiCash, og lade den enkelte selv vurdere, arbejde og betale for hvad der er relevant, og hvad der ikke er relevant at gøre, benytte eller købe.
Hvorfor støtte HappiOcracy og HappiCash?
Fordi det er rigtigt at gøre det, enten ud fra motivet penge: Ligelige HappiCash udbetalinger,
eller ud fra motivet overbevisning:
Retfærdighed, hjælpe de dårligst stillede, hjælpe erhvervslivet, et bedre samfund, fællesskabet, Danmark, een selv, ens børn, børnebørn og fremtidige generationer.
Den personlige frihed skænkedes det danske folk i 1788 og 1849; den politiske frihed helt og fyldt er dagens løsen; når den er vundet kommer tidspunktet, da et ærligt og alvorligt arbejde skal tages op for også at vinde den økonomisk frihed, der kan gøre til fuld sandhed, hvad indskriften videre fortæller:
"at den frie bonde kan vorde kæk og oplyst, flittig og god, hæderlig borger, lykkelig."
- S. Berthelsen - 1914
|