Beskatning af land år langt tilbage i Danmarks historie, helt til Valdemar (1157-1182) og sikkert helt tilbage til Vikingerne.

Før 1903 beskattede det offentlige jorden (grunden) på landet og bygninger gik fri og omvendt i byerne hvor kun bygningerne blev beskattet og grunden gik fri.

I 1903 indførte man ved lov et nyt princip om at grundlaget for beskatning skulle være den samme for alle ejendomme, nemlig den enkelte ejendoms markedsvaerdi.(gældende for såvel bygning som grund).

Denne omlægning betød at især små landbrugsejendomme blev beskattet mere end tidligere. Videre at velholdte ejendomme blev beskattet ekstra hårdt.

I 1922 imødekom politikerne kritikken og man lavede en lovrevison for landbrugsejendomme, og herefter vurderedes og beskattedes jorden selvstændigt, og man indrømmede et kr 10.000 fradrag for den øvrige ejendomsværdi.

Vurderingsreglerne i dag følger stort set regelsættet fra 1922 d.v.s. Grundværdien er grundens værdi i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed, beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse. I bymæssig område med få frie salg foretages en indirekte fastsættelse af grundværdien ved, at man beregner ejendomsværdien og herefter fratrækker bygningsværdien (forskelsværdien).

Vurderingsmyndigheden udøves af vurderingsråd, bestående af 1 formand og 2 vurderingsmænd (Ikke embedsmænd). Der er i alt 224 vurderingsråd opdelt i tilsvarende kredse, der sædvanligvis svarer til primærkommunerne, med ca. 5.000 - 10.000 ejendomme per vurderingskreds.

Medlemmerne af vurderingsrådene udpeges af skatteministeren via indstilling fra amtsrådene for en 4-årig periode i forbindelse med kommunalvalgene. I praksis er det staten via Told & Skattestyrelsen der udstikker retningslinjerne, og forvaltningen udøves via de kommunale ejendomkontorer, der er sekrateriat for vurderingsrådene.

Klager over vurderingsrådenes afgørelse sker til skyldrådene, der består af vurderingsformændene, og hvor habilitetsreglerne afgør, at man ikke medvirker ved klager fra egen vurderingskreds. En klage kan gå videre herefter til Landsskatteretten, på samme måde som klager over indkomstskatter, og herefter kan man gå til domstolene.

Fra 1998 blev de 4-årige vurderinger afløst af årlige vurderinger, og det medførte at antallet af klager over henholdsvis grundværdiansættelser såvel som vurderingsrådenes afgørelse er faldet.

DENMARK WAS THE FIRST COUNTRY IN EUROPE TO PUT INTO PATICAL OPERATION THE TAXATION OF LAND VALUES. American Journal of Economics and Sociology, http://www.findarticles.com/p/articles/mi_m0254/is_5_59/ai_70738922